Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

som Udkrceves at vide til Land-Maalmy. 10$ bangde a b og Bredde b c, den mellemste proportionale Linie b d (§. 105.), og paa samme b d beffriver en -Qvadrat bdef, som bliver leert udi det sy- vende Capitel, faa maa samme Qvadrar bdef efter den anførteLare-Regel lige Storrelft med den givne Recrangel g cba; og naar en given Qva* Jurat Kä e 1 stal forvandles udi en Recrangel, hvis Lcrngde a b er given, soger man til a d og en af Qvadralens Sider/ saasom b 6, den tredie proportionale Linie b c (§. 104.), og beskriver en Rectangel g c b a, ver er befatter rinder a b og b c, som lieres uDi det syvende Capirel, saa folger ester den bemeldte LE-Regel, atRmanglen gcba haver lige Srorrelse med den givneLlva- Dmt bdef. §. 110. Til Slutning udi dette Capitel vil jeg kortelig melde noget om Nytten as den udi §. 98. anførte Lare-Regel, nemlig den saa kaldede Magifter Mathefeos, saavidt LandMaaling anbelanger, i Henseende til lige flikkede Figmers Ad- dition, Subtraction, Multiplication, og Division. Lige flikkede Figured kan adderes tilsammen paa Venne Maade: Jeg vil scene til et Exempel, ar de trends ligesidede Triangler abc, b d e, 09 efg (Fig. 84.) stal adderes til- sammen, Der er, man stal beffrive en ligesidet Triangel, som haver ligeSwr- relse med de bemeldte rrende givne Triangler tilsammentagne, saa scrttes den ene Side d e as Trianglen bde, saaledes til Endeli af den ene Side c b udi Trianglen a b c (§. gi.), at disse tvende Linier giore en ret Vinkel c K e med hinanden, og man drager Linien c e; Derncrst scrttes den ene Side eg af den tredie Triangel efg, til Enden af Linien c e, at Vinklen c e g bliver en ret Vinkel, ligesom den sorbemeldte, og man Drager Linien cg, paa hvilken be- strides en ligesidet Triangel c g h, som lceres udi vet syvende Capitel, saa tv denne Triangel e x K den begime f som haver lige Størrelse med de trend- O 3 givm