Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
som udkrEves at vide til Land-Maalirrg. 111
det syvende Capitel, saa er samme den forlangte. Eftersom a b c et en ret
Winkel, maarre den QvaDrat, som var beffreven paa a c, have lige Stor-
relse med de tvende Qvadraterk og C tilsammemagne; og as samme Aarsag
haver Qvadraten v, tillige med den Qvadrat der var beffreven paa a e, lige
Størrelse med Qvadraten A: Altsaa haver da Qvadraten^ lige Storrelse
med de tvende Qvadrcmr L, c, og v tilsammenragne; og folgelig er £W
draten D Forstiellen imellem Storrelsen afQvadraten a, og Stsrrelsen af de
tvende Qvadrater B og c tilsammemagne. I Henseende til de lige ffikkede
jrregirlnre FigUrers (Subtraction, da maa der samme erindres og iagttages,
som for nylig blev meldt ved Additionen f nemlig dette, at de ved Enderne sam-
menjatte Sider ab, bc, cd, og da, maa alletider vare de, som udi sam-
me lige ffikkede FigUrer svarer til hinanden.
I Henseende til lige ffikkede Figurers Multiplication, da giver den om-
talte Magifter Mathefeos os Anledning til at forrette Multiplikationen paa fol-
gende Maade: Her kan scettes til et Epempel, at der forlanges en regular
Sexkant der skal vcere fem gange saa stor, som en given regular Sepkant A
(Fig- 86.), saa opreyses paa en af Sexkamens Sider, saasom a b, fta den
ene Ende af samme, en Perpendicularllnie a c (§. 71.), af lige Storrelse med
a d, og man drager Linien c b; derncest opreyses paa c b>, fra den ene Ende
as samme Linie, en anden Perpendicularllnie c d af lige Storrelse med ab, og
man drager Linien d b; fremdeles opreyses paa Linien d b, fta den ene Ende
as samme, den tredie Perpendicularllnie b e as den forbemelvte Storrelse, og
man drager Linien d e; videre opreyses paa Linien d ez fta den ene Ende as
samme, den fierde PecpenDicularlinie e f af lige Storrelse med enhver i scrr af
de forrige, og man drager Linien d f: Naur man nu paa Linien d f beskriver
tn regular Sekant b, som bliver lem udi der syvende Capitel, er Sexkanren b
. fem