Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
som udkrEves at vide til Land-Maalirrg. 111 det syvende Capitel, saa er samme den forlangte. Eftersom a b c et en ret Winkel, maarre den QvaDrat, som var beffreven paa a c, have lige Stor- relse med de tvende Qvadraterk og C tilsammemagne; og as samme Aarsag haver Qvadraten v, tillige med den Qvadrat der var beffreven paa a e, lige Størrelse med Qvadraten A: Altsaa haver da Qvadraten^ lige Storrelse med de tvende Qvadrcmr L, c, og v tilsammenragne; og folgelig er £W draten D Forstiellen imellem Storrelsen afQvadraten a, og Stsrrelsen af de tvende Qvadrater B og c tilsammemagne. I Henseende til de lige ffikkede jrregirlnre FigUrers (Subtraction, da maa der samme erindres og iagttages, som for nylig blev meldt ved Additionen f nemlig dette, at de ved Enderne sam- menjatte Sider ab, bc, cd, og da, maa alletider vare de, som udi sam- me lige ffikkede FigUrer svarer til hinanden. I Henseende til lige ffikkede Figurers Multiplication, da giver den om- talte Magifter Mathefeos os Anledning til at forrette Multiplikationen paa fol- gende Maade: Her kan scettes til et Epempel, at der forlanges en regular Sexkant der skal vcere fem gange saa stor, som en given regular Sepkant A (Fig- 86.), saa opreyses paa en af Sexkamens Sider, saasom a b, fta den ene Ende af samme, en Perpendicularllnie a c (§. 71.), af lige Storrelse med a d, og man drager Linien c b; derncest opreyses paa c b>, fra den ene Ende as samme Linie, en anden Perpendicularllnie c d af lige Storrelse med ab, og man drager Linien d b; fremdeles opreyses paa Linien d b, fta den ene Ende as samme, den tredie Perpendicularllnie b e as den forbemelvte Storrelse, og man drager Linien d e; videre opreyses paa Linien d ez fta den ene Ende as samme, den fierde PecpenDicularlinie e f af lige Storrelse med enhver i scrr af de forrige, og man drager Linien d f: Naur man nu paa Linien d f beskriver tn regular Sekant b, som bliver lem udi der syvende Capitel, er Sexkanren b . fem