Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

118 Det VI, Lapirel. Ont Liniers samme Forhold ril det storre Stykke b e, som det storre Stykke b e til det mindre e a. §. u6. En ret Linie a b (Fig. 94.) kan deles Udi samme Proportion, som en given ret Linie a c er Velet, for Exempel udi de trende Stykker a e, ed, og 6 c, ester folgende Methode: Den rette Linie a b scenes til den ene Ende a af den givne Linie ae, at disse tvende Linier efter Behag kan giore en spids Vinkel c a b imd hinanden, og man drager Linien b c; derefter Drages igiennem Punkterne 6 og e de rette Linier d g og e f parallele med c b (§. 76.), hvilke deler Linien a b Udi de forlangte Punkter g og f, jaa at Stykkerne a f, f g-, t og § b bekommer samme Forhold til hinanden, som Stykkerne ae, e d, og d c udi den givne Linie a c, hvilket er klarc og tydelig af §. 99. Man kan og sticere en ret Linie A b (Fig. 95.) udi samme Proportion, som en given rer Li- nie c d er ffaaren, for Exempel ved de wende fünfter fog g, ester folgende Operation: Til den ene Ende a af Linien A B simes en kort Linie A c, som efter Behag gior en Vinkel c a b med Linien ab, og den ffaarne Linie c d siettes til Punkten c parallel med A B (§. 76.); derncrst drages Linien B d, og de tvende Linier A c og B d Uddrages indtil de mode hinanden udi Punkten e: Endelig drages fra Punkten e de rette Linier e f og e g, hvilke uddrages indtil de floder imod Linien A B udi Punkterne K og 1, saa bekommer Stykkerne Ak, kl, oølB samme Forhold til hinanden, som Stykkerne c f, f g, og x d udl dey givne Linie c d. Er dm Ustaarne Linie a b mindre end den ffaarne c dz ffeer ingen Uvdragelse med Linierne e f og eg; thi naar disse Linier ece dxagne, haver de ffaaren Linien * b udi samme Proportion i Punkterne li og l, som den givne Linie c d er delet ved Punkterne f og g. Paa Marken bliver der beqvemmest i dem Tilfcelde, at forrette Operationen arichmetiff, ester folgende