Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

og Vinklers Deling. 119 folgende Anviism'ng: Forst udmaales den uffaarne Linie a b (Fig. 96.), den hele ffaarne Linie e f, og et hvert i scer af Stykkerne Udi Ven ffaarne Undtagen det ene, saasom h f (§. 87.); derpaa soges til Maalet paa den hele ffaarne Li- nie e £, Maalet paa der ene Stykke af samme Linie, saasomeg, og Maalet paa den uffaarne Linie a b, den fierde proportionale Storrelse (§. 103.), som giver 06 Maalet paa det forste Stykke a c af den Uffaarne Linie a b. Frem- deles ssges til Maalet paa enhver i seer af de trenDe Stykker e g, gh, og a c, dm fierde proportionale Storrelse, som bliver Maalet paa yer andet Stykke c 6, saa giver det tredie og sivste Stykke d b sig selv. Som for Exempel, lad Den uffaarne Lime ab indbefatte 5^4', den hele ffaarne Linie e f 3°6', der forste Stykke e g af den ffaarne Linie 8og der andet Stykke g h i°2z, saa findes Maalet paa det sorste Stykke a c af dett uffaarne Linie a b saaledes: 5°4Z og 8' multipliceres med hinanden, hvoraf Udkommer 4°3'2", hvilke dividerede med g°6'/ giver Qvotienten i°2z, som er Maalet paa der ferste Stykke a c. Fremdeles findes Maalet paa der andet Stykke c d saaledes: Maalet paa Stykket g h, som indeholder i°2', mUlripliceres med Maalet paa Det nylig fundne Stykke a c der ligeledes indtager i°2// hvoraf Udkommer fbm divideres med Maalet paa Stykket e g der indbefatter 8Z, saa Udkommer i°8z ril Maalet paa det andet Stykke c d. Swrrelsen af det tre- die og sidste Stykke d b findes, naar Maalet paa de tvende Stykker a c og e ä tilsammentagne, nemlig 3coz subtraheres fra Maaler paa den hele Linie a b, nemlig rhi saa blwer de overblevne 2°4' Storrelsen af Stykket d b. Dersom Storrelsen af Stykket h f, udi ben ffaarne Linie e f ikke er bekiendr, finves Maalet paa summe Stykke ligesom nu nylig blev viist med Stykket d b; yg Da udkommer Storrelsen as Stykket h £ med i°6<