Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

iso Det VI. Lapicel. Om Limers § . n7. En Cirkel-Bue a b (Fig. 97.) bliver delet udi tvende llge store Dele, fom fslger: Til Enderne a og d af den givne Bue beffrives tvende Cirkel-Buer, som fficrre hinanden Udi Punkterne c og d, og disse Punkter sammenfoyes me- den rette Linie c d, hvilken fficerer den givne Bue a b udi tvende lige store Dele ved Pullkren e. § . n8. Cirkel-Buen r b til en Qvadrant abc (Fig. 93.) kan i en Hast deles udi tre lige store Dele, saaledes: Ester ar Passeren er givet en Aabning saa stor, som kvadrantens Radie c a eller c k>, beskrives til Punkten b Cirkel-BUen d, og til Punkten a Cirkel-Bilen e, hvilke tvende BUer firårer Qvadranrens Bue ab udi tre lige store Stykker a dz de, og eb. § . 119. I Almindelighed kan en Cirkel-Bue a b (Fig. 99.) deles i et vift Antal lige store Dele, efter folgende Methode: Ester ar Middelpunkts« c til den givne Bue a b er sogt og funden (§. 79.), drages Linierne ac og be, og Vinklen a c b Udmaales (§. 88.), saa haver man funden den givne Bues Srorrelse Udi Grader og Minuter, saasom Q3ucn a der Maalet paa Vinklen a c b (§. g.); derncest divideres denne fundne Storrelse Udi Grader, med Antallet af ve lige store Dels, som Buen stal indbefatte, saa Udkommer Srsrrelsen til enhver Deel: Altsaa afscettes paa Linien »c fra Punkten c, en Vinkel acd, fom indeholder den udkomne Swrrelse til enhver Deel (§. 82.), og Distancen a d afstikkes med Passeren udi ven givne Bue, fra Punkten d indtil Punkten b saa oste, som Buens Swrrelse tillader, saasom her udi Pmikterne e, f, g, vg h, hvorved Den givne Bue a b bliver deler udi der begiem Antal lige storr Dele. Som for Compel, dersom den givne Cirkel-Bue a b ffal veles udi six