Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Beskrivelse. 127
en og den samme Aabning, som haver lige Storrelse med Linien a d, beskrives
rvenve Cirkel-Buer, som fficere hinanden udi Punkten 6; derefter drages de
wenve Linier d c og d b, sira er a d ä e den forlangte Qvadrar. Hvorledes
man paa en given ret Linie a b (Fig. 112.) allene med een Paffer-Aabning af
lige Storrelse med den givne Linie, kan beffrive en Qvadrat, lceres af vores
beromte Professor Peder Horrebow udi hans Danske Skatkammer, som
folger: Til Punkterne aogK beffrives de tvende Cirkel-Buer b c 09 a d, som
fficere hinanden Udi Punkten e, til Punkten e beffrives den store Bue c f g d,
som fficerer ve tvende forske Bner Udi Punkterne c og d, og ril Punkterne c
og d beffrives wende korte Buer, der fficerer Buen c k § 6 udi Pimkterne £
og g; derncest drages Linierne f a, g b, 09 h i, (aa ev a b ih dm begmtt
Qvadrar.
§. 133.
Ligeledes haver den berømmelige Maler t Nürnberg Albertus dürrerus
viist hvorledes man paa en given m Linie a b (Fig. 113.) allene med een Passer-
Aabmng faa stor, som den givne Linie, kan beffrive en Femkant, ester folgende
Operation: Til Punkterne 2 og b beffrives de tvende Cirkler bhfc ogaigC/
som ffiare hinanden udi Punkterne d og c, og man drager Linien d c;
ncest beffrives til PUnkren c Cirkel-Bnen f e g, moder de forrige Omkred-
ser udi Punkterne 5og g, og fficerer Linien d c Udi Punkten e, og man drager
Linierne f e og g e, hvilke uddrages indtil de hele Omkrebser, Udi Pimkterne
K og i: Endelig beffrives til Punkterne h og i tvende Buer, som fficere hinan-
den udi Punkten k, og man drager de rette Linier k h, k i, ah, og b i,
som tillige med den givne Linie a b indflumr Femkanten a b i k h. Denne
Alberti Dürreri Femkant fan ikke ttwö rette sottiene Plads iblandt de regu-
läre Figurer, saasom en regular Figur bor ey allene have alle sine Siver;
men