Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
Beskrivelse. 127 en og den samme Aabning, som haver lige Storrelse med Linien a d, beskrives rvenve Cirkel-Buer, som fficere hinanden udi Punkten 6; derefter drages de wenve Linier d c og d b, sira er a d ä e den forlangte Qvadrar. Hvorledes man paa en given ret Linie a b (Fig. 112.) allene med een Paffer-Aabning af lige Storrelse med den givne Linie, kan beffrive en Qvadrat, lceres af vores beromte Professor Peder Horrebow udi hans Danske Skatkammer, som folger: Til Punkterne aogK beffrives de tvende Cirkel-Buer b c 09 a d, som fficere hinanden Udi Punkten e, til Punkten e beffrives den store Bue c f g d, som fficerer ve tvende forske Bner Udi Punkterne c og d, og ril Punkterne c og d beffrives wende korte Buer, der fficerer Buen c k § 6 udi Pimkterne £ og g; derncest drages Linierne f a, g b, 09 h i, (aa ev a b ih dm begmtt Qvadrar. §. 133. Ligeledes haver den berømmelige Maler t Nürnberg Albertus dürrerus viist hvorledes man paa en given m Linie a b (Fig. 113.) allene med een Passer- Aabmng faa stor, som den givne Linie, kan beffrive en Femkant, ester folgende Operation: Til Punkterne 2 og b beffrives de tvende Cirkler bhfc ogaigC/ som ffiare hinanden udi Punkterne d og c, og man drager Linien d c; ncest beffrives til PUnkren c Cirkel-Bnen f e g, moder de forrige Omkred- ser udi Punkterne 5og g, og fficerer Linien d c Udi Punkten e, og man drager Linierne f e og g e, hvilke uddrages indtil de hele Omkrebser, Udi Pimkterne K og i: Endelig beffrives til Punkterne h og i tvende Buer, som fficere hinan- den udi Punkten k, og man drager de rette Linier k h, k i, ah, og b i, som tillige med den givne Linie a b indflumr Femkanten a b i k h. Denne Alberti Dürreri Femkant fan ikke ttwö rette sottiene Plads iblandt de regu- läre Figurer, saasom en regular Figur bor ey allene have alle sine Siver; men