Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Beskrivelse. 131 kant haver denne Swrrelse (§. 44.), og a c gisres lige stor med a b: Naar nu a b 09 a c er deler udi to lige store Dele, og Perpendicularlinierne § 6 og h d etc Dragne, som for nylig blev meldt, beffrives og den omtalte Cirkel c e f ba, og udi dens Omkreds, fra Punktene, affattes Distancen a c udi Punk- terne e og f, faa maa de rette Linier c ez e f, og fb, fom sammenfeyer disse Punkter, tillige med de tvende Linier a d og a e, udgiore den ommeldte regu- läre Femkant a b f e c. §. 137. Ester ak jeg nu haver lcert hvorledes reguläre FigUrer kan beffrives paa givne rette Linier, maa her og meldes noget om De reguläre Figurers Beskrivelse udi Cirkler; Cirklers Beskrivelse omkring reguläre Figurer; reguläre Figurers Beskrivelse omkring Cirkler; og Cirklers Beffrwelse udi reguläre Figurer: Til hvilke fire Poster jeg her kortelig vil give Anviismng. Naar der forlanges, at en regular Figur stal beffrives udi en Cirkel, deler man Cirklens Omkreds Udi jaa stort et Amal lige store Dele, som Figuren ffal have Kanter (§. 122.), og derncest sammenfoyer Dclings-Pimkrerne med rette Linier, siia erlanges det bewerte. Som for Erempel, dersom man udi Cirklen a c e f b (Fig. 117.) vil beskrive en regular Femkant, deler man denne Cirkels Onrkreds udi fem lige store Dele, vev Punkterne a, c, e, f, og b, og sammenfoyer disse Punk-, rer med rette Linier a c, c e, e 5, Fb , og d a, hvilkeindflutter den forlangte reguläre Femkant a b f e c. At beskrive reguläre FigUrer Udi Cirkler, haver iblandt andet fin store Nytte udi Fomficationm, i Henseende til de reguläre Fæstninger; thi naar Protographien eller Hovedregningen af en Fæstning, (der bcstaaer af enkelte Linier, som tilkendegiver Fæstningens Skikkelse) stat beffrives, maa man ubi en Cirkel beskrive en regular Figur med saa mange Kanter, som Fæstningen ffal have Bolverker. R 2 Anbelan-