Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

izr Det VII. CapLrel (Dm Sigurevs Anbelangende Cirklers Beffrivslse omkring reguläre Figurer, da kan famme ffee saaledes: Udi den reguläre Figur deler man enhver i sier af tvende vev hinanden staaende Sider udi te lige store Dele (§. m.), saasom de tven- de Sider a b og a c (Fig. 117.), og fra Delings-Punkterne g og h opreyses paa Linierne a b og a c, tvende Perpendicularlinier g d og h d (§. 71.), som man lader mode hinanden udi Pllnkten d, saa er Punkren d en MiddelpUnkt Udi Den reguläre Figur, hvilken er lige langt fra enhver i scer af alle Figurens Kamer: Naar man altsaa scrtter Passerens ene Fod Udi Punkten d, og til samme Punkt, udi Distancen d a, beffriver en Cirkel, gaaer Omkredsen af Denne Cirkel Lgiennem alle Figurens Kanter. Som for Exempel, dersom man omkring den reguläre Femkant a b f e c (Fig. 117.) vil beskrive en Cirkel, deler man De tvende ved hinanden staaende Sider a b og a c udi to lige store Dele, og opreyser Perpendicularlinierne § 6 og h d, som for nylig blev meldt, saa er Punktens Lige langt fra alle Kanterne a, b, O, e, og c af Femkanten, og de rene Linier 6 a, db, df, de, oø d c, som drages fra Punkten d til Fi- gurens HLorner r have alle lige Stsrrelse med hinanden: Heraf maa altsaa folge, at naar man til Punkten d, udi Distancen d a, beffriver en Cirkel L c e tb, maa Omkredsen af denne Cirkel gaae jgiennnem Femkantens Svrige Kamer c, e, f, og b. I Henseende ril reguläre Figurers Beskrivelse omkring Cirkler, da kan samme ffee, ester denne MaaDe: Forst veler man Cirklens Omkreds udi saa mange lige store Dele, som den forlangte Figur ffal have Kanter (§. 122.), og fra alle Delings-Punkterne drages Radier til Cirklens MiddelpUnkt; der- efter drages Perpendicularlinier til disse Radier, tgiennem Enderne, som lig- ger Udi Omkredsen (§. 71.), og alle disse Perpendicularlinier uddrages ved begge Sider indtil de msve hinanden, saa udgisre de den forlangte Figur. Som