Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
izr Det VII. CapLrel (Dm Sigurevs Anbelangende Cirklers Beffrivslse omkring reguläre Figurer, da kan famme ffee saaledes: Udi den reguläre Figur deler man enhver i sier af tvende vev hinanden staaende Sider udi te lige store Dele (§. m.), saasom de tven- de Sider a b og a c (Fig. 117.), og fra Delings-Punkterne g og h opreyses paa Linierne a b og a c, tvende Perpendicularlinier g d og h d (§. 71.), som man lader mode hinanden udi Pllnkten d, saa er Punkren d en MiddelpUnkt Udi Den reguläre Figur, hvilken er lige langt fra enhver i scer af alle Figurens Kamer: Naar man altsaa scrtter Passerens ene Fod Udi Punkten d, og til samme Punkt, udi Distancen d a, beffriver en Cirkel, gaaer Omkredsen af Denne Cirkel Lgiennem alle Figurens Kanter. Som for Exempel, dersom man omkring den reguläre Femkant a b f e c (Fig. 117.) vil beskrive en Cirkel, deler man De tvende ved hinanden staaende Sider a b og a c udi to lige store Dele, og opreyser Perpendicularlinierne § 6 og h d, som for nylig blev meldt, saa er Punktens Lige langt fra alle Kanterne a, b, O, e, og c af Femkanten, og de rene Linier 6 a, db, df, de, oø d c, som drages fra Punkten d til Fi- gurens HLorner r have alle lige Stsrrelse med hinanden: Heraf maa altsaa folge, at naar man til Punkten d, udi Distancen d a, beffriver en Cirkel L c e tb, maa Omkredsen af denne Cirkel gaae jgiennnem Femkantens Svrige Kamer c, e, f, og b. I Henseende ril reguläre Figurers Beskrivelse omkring Cirkler, da kan samme ffee, ester denne MaaDe: Forst veler man Cirklens Omkreds udi saa mange lige store Dele, som den forlangte Figur ffal have Kanter (§. 122.), og fra alle Delings-Punkterne drages Radier til Cirklens MiddelpUnkt; der- efter drages Perpendicularlinier til disse Radier, tgiennem Enderne, som lig- ger Udi Omkredsen (§. 71.), og alle disse Perpendicularlinier uddrages ved begge Sider indtil de msve hinanden, saa udgisre de den forlangte Figur. Som