Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
Beskrivelse. 133 1 Som forExempel, dersom man omkring en Cirkel a cb d (Fig. ug.) vil be- skrive en Qvadrat, deler man Cirklens Omkreds Udi fire lige store Dele, ved Punkterne a, c, d, og 6, og fra disse Punkter til Middelpunkten e, drager Radierne ae, ce, be, 03 de; derpaa drages til disse Radier, igiennem Punkterne a, c, b, og 6, PerpenDicularlinierm K 5, fg, g iz 05ih, som man lader mode hinanden Udi Punkterne f/ gz i, og hz saa udkommer den forlangte Qvadrat hig £ Cirklers Indskrivelse Udi reguläre Figurer, skeer ester folgende Methode: Uds den reguläre Figur deler man enhver i sier af tvende ved hinanden ftaaende Sider udi tvende lige store Dele (§. m.)/ og fra Delings-Punkterne oprey- ses paa disse Sider wende Perpendicularlinier (§. 71.)/ som man lader mode hinanden, saa bliver Perpendicularliniernes Samlings-Punkt, Middelpunk- ten Udi den forlangte Cirkel, og PerpendicUlarliniern^ dens Radier. Som for Exempel, dersom man udiQvadraren higf (Fig. ug.) vil indffrive en Cirkel, deler man tvende ved hinanden staamve Sider, saasom h i og h £, udi to lige store Dele, ved Punkterne d og a, og fra disse Ponkker opreyses paa Linierne h i og h f, tvende Perpendimlarlinier d e og a e, som stode til hinanden udi fünften e; derncest beffrives til Punkten e, udi Distancen e d eller e a, ven begime Cirkel 6 aeb, hvis Omkreds gaaer igiennem alle de PUnkrer, som deler Qvadrcmns Sider Udi tvende lige store Dele, saasom her Punkterne 6, a, c, og b. I Henseende til Qvadrarers og Cirklers Beffrivelft Udi og omkring hin- anden, haver man iblandt andet Dette at merke, at naar en Qvadrat er be- ffreven omkring en Cirkel, og en anden Qvadrat er indskreven udi samme Cirkel, saa er allerider ven omkring Cirklen bestrevneQvadrar dobbelt saa stor, fbm dm Qvadrar der er indffreven udi Cirklen: Ligeledes naar en Cirkel <rr R 3 beskreven