Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Beskrivelse. 147 heden af Omkredsen, som ligger imellem tvende ncest ved hinanden staaende Smve^ kan blive gandffe liden og ukiendelig; og den krumlinede Figur bli- ver da anseec f som en retlinet) Figur med lige saa mange Kanter, som her ere Stave, dog Cirkel-Stykkerne b c, c dz og e a undtagen. Efter de fore- gaaende Anviisninger, beffriver man da paa Papiret en retlined Figur k i h g f (Fig. 137.), af lige Skikkelse med Figuren e d c b a paa Marken. Hvad Cirkel-Stykkerne anbelanger, da beskrives et hvert i sier af lige Skikkelse med dets tithorende Original paa Marken (§. 146.): Saasom, Cirkel-Stykket k f bestrides af lige Skikkelse med CirkeUStykket e a paa Marken; Cirkel- Stykket § li, af lige Skikkelse med Cirkel-Stykket b c; og Cirkel-Stykket h i, af lige Skikkelse med Cirkel-Stykket c d. Herved haver man nu tvende Styk- ker at iagttage: For Det forste, at et hvert Cirkel-Stykke sattes paa sit behø- rige Sted, ved den retlinede Figur paa Papiret; og for det andet, om Cir- kel-Buen ffal falde inden eller uden for Omkredsen af den bemeldte Figur: Som for Exempel, Buerne af de tvende Cirkel-Stykker k f og g h ffal falde uden for Omkredsen af den retlinede Figur paa Papiret, fordi Buerne af de » til samme svarende Cirkel-Stykker e a og be paa Marken, gier vet samme; og fordi Buen af Cirkel-Stykket c d falder inden for Grandseffiellet af den retlinede Figur paa Marken, maa og Buen as det til samme svarende Cirkel- Stykke h i paa Papiret giere det samme. Naar nu alle disse Stykker bliver noye iagttaget, bekommer man paa Papiret en krUmlined Figur f g h i k, som overalt bliver lige stikket med den krumlinede Figur a b c d e paa Marke«. §. 148. Jeg haver nu paa adffiUige Maader tydelig viist, hvorledes alle Slags Stykker Jord paa Marken (enten de ere ftumlmtOe, eller retlinede; enten de m jevne og flette, eller haver Bierge, Dale, Skove, rc.; enten de ere over- T 2 alr