Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

148 Det VII. CapLcel. Om Figurers alt terre, eller der udi samme befindes Moser, Kicrr, og andre moradsige Steder) udi deres rette Skikkelse kan beskrives' paa Papiir: Dette staaer end- nu tilbage at erindre, hvorledes man maa forholde sig naar enten et heelt Amt eller Herred stal optages; thi da samme nodvendig maa inddeles i mange smaae Stykker, af hvilke et hvert i sirr for sig selv maa optages og beffrives paa Pa- plir, kan man lettelig tage fepi og bringe en falff Copie paa Papiret; deels kan Feylen begaaes paa Marken; og Veels paa Papirer: Paa Marken maa man fornemmelig vogte sig, at de Stykker, som allerede ere optagne og bragte paa Papiret, bliver gandffe frie, naar er nyt Stykke ved Siden ffal optages, paa det man ikke lader nogen Deel, som er inden sorGranidseffiellet af de for- rige optagne Stykker, hore til det nye Stykke; thi naar dette indtrceffede, soraarsagede det en Forvirring udi Beskrivelsen paa Papiret, og bragte en falff Figur. Paa Papiret maa det nsye iagttages naar en nye Figur ffal sattes til tn anden, som allerede er beskreven, at den samme Sive paa Papirer kan blive tilfcelles for begge Figurerne, som svarer til den Side paa Marken der er tilfcelles for Originalerne; ja ey allene samme Side, men og de tilfælles Kanter kan blive de samme, som De dertil svarende tilfcelles Kanter paa Mar- ken. Bliver Dette ikke noye iagttaget paa Papiret, kan dm paa Papirer sam- rmnsatte FigUr Ummlig have lige Skikkelse med den sammensatte Figur paa Marken, omendffiont et hvert i scer af Stykkerne paa Papirer gandffe acm- rat kan vare lige dannet med de ril samme svarende Stykker paa Marken. Hvorledes man nu udi dette Tilfalde paa en beqvem Maade kan rage sig vare for de ommeldte Forfalskninger, vil jeg her kortelig lcere: Naar et stort Stykke A B o M (Fig. IZ8-) af et Land ffal optages og beskrives paa Papiir, begyn- der man ved den ene Ende ab, og vcv samme, fra det hele Stykke afffiarer et Stykke Jord L e v L, ved de nedsatte Slave a, bz c, d, og E; derncest