Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

15 6 Det VIII. Capirel. Om Figurers Figurer havde til krumlinede, kUnde man i en Hast ester Regula de tri, enten forvandle Cirkel-Maalec til QvadratMaalet, eller og Qvadrat-Maalet til Cirkel-Maalet, efter den bekiendte Forhold, som en Cirkel haver til Qvadra- ten af Vens Middellime, nemlig omtrent, som 785 til 1000; saa vil jeg dog ikke hergiore nogen Forandring, eller i Dette Tilfalde afvige fra det samme Fodspor, hvorudi saa mange berømte Machematici baade Udi de nyere og al- dre Tider bestandig have efterfulgt hinanden: De have alle varet enige om at antage Qvadraten for en fcelles Maalestok til alle FigUrer, saavel de krum- linede, som de retlinede; og altsaa vil jeg ikke giore nogen Forandring i denne gamle Skik og Brug. At jeg her haver givet denne Bercenkning tilkiende, er allene ffeet for at give et tydelig Begreb om Maalingm; thi der ere mange saa ukyndige, at de mener Figurer kan ikke udmaales med andet end Qvadram, omendffiont de veed hvorledes Udmaalingen stal jfee: De Fornuftige, som haver en fast Grund Udi Maalmgen, kan med Billighed kalde dette en lss og vaklende Indsigts som en liden Modvind kan kuldkaste. Naar enhver i fær af de fire Sider, som LnDflutter en Qvadrar-Rode ab cd (Tab, v. Fig. 144.) deles Udi ti lige store Dele, og De lige imod hinanden ftaaende Punkter sammenfeyes med rette Linier, bliver den hele Qvadrat-Rode inddelet udi 100 Qvadrat-FoDber, fon; Figuren tydelig udviser; ligeledes naar Siderne af enQvcwrat-Fod gbe£ deles paa samme Maade, og de lige imod hinanden staaenve Punkter sammen- soyes med rette Linier, Udkommer 100 Qvadrat-Tommer, som Fignren og her udviser: Dtt er Da allerider en vis Folge, ar naar LcengdeMaaler indde- les Uvi 10 Dele, bekommer Plan-Maalet 100 Dele, saa at en Kvadrat- Rode indbefatter 100 QvadradFodDer; en Qvadrat-Fod, 100 Qvadrac- Tommer; m Kvadrat-Tomme, 100 Llvadrar - Gran, og saa videre. Heraf