Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Udmaaliny. i6S Qvadrat 64^ O; og Størrelsen af Qvadrarens Omkreds, 320: Fremdeles lad en Rccrange! have 160 til Længde, og 20 til Bredde, faa indeholder Stor- relsen af dmne Rectangel, 320 D; og Storrelsen afRectanglens Omkreds, 36°. Vi seer altfaa, at omendff'iont Ldvadraten indtager en Plads der er dobbelt saa stor, som Rectanglen, faa er Vog Rectanglens Omkreds stsrre end O^vadratens. §. 156. Da jeg nu ved en tydelig og klar Forberedelse haver banet Veyen til Fi- gurernes Udmaaling, er vet Dv, at skrive til Udmaalmgen i sig selv. Dette haver jeg endnu at erindre: Er der en jevn og flet Figur paa Marken, som stal udmaales, er det beqvemmest, at man i den bemeldte Figur, paa Mar- ken drager De fornodne PerpmdicUlarlinier og andre rette Linier, som Udmaa- lingen Udfordrer; derncest udmaaler disse Linier med Maalesnoren, og forme- delst deres Multiplication med hinanden, strap finder Figurens Indhold og Stsrrelse i der virkelige Qvadrat-Maal: Derimod naat en Figur paa Mar- ken haver Bierge, Dale, Moser, Btlffe, (Stubbe, og andet mere, som forhindrer at Vrage de fornodne rette Linier Udmaalmgen Udkrcever, nodes man til, at bringe Skikkelsen af saadan en Figur, paa Papiir, hvilket ud- forlig og lydelig er bleven lært i det ncest foregaaende Capittl; derefter udi Co- pien paa Papiret drage^ de fornodne Linier, Udmaale samme med den geome- trisse Maalestok, og multiplicere deres Storrelser med hinanden, faa udkom- mer Srorrelsm og Jndholden afCopim paa Papiret, med del selv samme formindskede QvavradMaal, som Originalen paa Marken indbefatter af der virkelige. Jeg vil da nu kortelig lcere hvorledes Figurerne udmaales. Uden nogen Hensigt til visse Skeder, og giore Begyndelsen med en QvaDrar abed (Fig. 145)/ X 3 hvilken