Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

18 S Det VIII. Capicel. Vm Figttvers Figurens Skikkelse i nogen Maade; og ved en geommiff Udmaaling forstaaer jeg Den, som ffeer, naar man forst ved geometriste Kunstgreb forvandler en Fi- gUr i en Triangel, Rectangel, eller Qvadrat, og derncrst arithmetiff Udmaaler den med den givne FigUr lige store Triangel, Rmangel, eller Qvavrat. I Henseende til Figurers Forvandling, da haver Udmaalingen den Nytte, ar alle Figurer formedelst Udmaaling kan forvandles i Qvadram, Rectangler, og Triangler: Som for Epempel, naar man paa denne Maave vil forvandle en Figvr i en Qvadrar, Udmaaler man Figuren, yg af dm be- kiendte Indhold i QvavrarMaal Uddrager Qvadrat-Roden (§. 154.), faa udkommer Storreksen paa enhver i scrr as Siderne til den Qvadrat, som haver lige Storrelse med den givne Sigur; vil man have den givne Figur for- vandlet i en Rmangel, antager man en ret Linie til Rectanglens Lcrngde, og dividerer Figurens Indhold med Srorrelsm af Den bemeldte Linie z faa ud- kommer Qvotiemen med Srorrelsen af Recranglens Bredde; og dersom Den givne Figur stal forvandles i en Triangel, antages en ret Linie til Trianglens Grundlinie, og Figurens Indhold i Qvadrat-Maal divideres med Swrrelsen af dm halve Grundlinie, saa giver Qvotiemen, Trianglens perpendiculars Hsyde. Dette kan have sin store Nytte, naar man paa Marken vil afstikke et Stykke Jorv f som skal l-ave lige Storrelse med mange smaae Stykker (af adskillige Skikkelser) tilsammentagne: Dette kan alrsaa ffee, naar man Uv- maaler enhver i ster as de smaae Stykker Jord, adderer deres Indhold iQva- draEaal tilsammen; og derncest ester Den nu nylig anviste Maade beskriver enQvadrat, eller en Rectangel, eller en Triangel, som indtager den bemeld- te Indhold. Figurernes Forvandlinger bliver da i Almindelighed tvende Slags, nemlig arithmetiffe og geometriske: En amhmenff Forvandling, kalder jeg dm, naar man paa den ommeldte Maade, ester ar en Figur er udmaaler,