Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
18 S Det VIII. Capicel. Vm Figttvers Figurens Skikkelse i nogen Maade; og ved en geommiff Udmaaling forstaaer jeg Den, som ffeer, naar man forst ved geometriste Kunstgreb forvandler en Fi- gUr i en Triangel, Rectangel, eller Qvadrat, og derncrst arithmetiff Udmaaler den med den givne FigUr lige store Triangel, Rmangel, eller Qvavrat. I Henseende til Figurers Forvandling, da haver Udmaalingen den Nytte, ar alle Figurer formedelst Udmaaling kan forvandles i Qvadram, Rectangler, og Triangler: Som for Epempel, naar man paa denne Maave vil forvandle en Figvr i en Qvadrar, Udmaaler man Figuren, yg af dm be- kiendte Indhold i QvavrarMaal Uddrager Qvadrat-Roden (§. 154.), faa udkommer Storreksen paa enhver i scrr as Siderne til den Qvadrat, som haver lige Storrelse med den givne Sigur; vil man have den givne Figur for- vandlet i en Rmangel, antager man en ret Linie til Rectanglens Lcrngde, og dividerer Figurens Indhold med Srorrelsm af Den bemeldte Linie z faa ud- kommer Qvotiemen med Srorrelsen af Recranglens Bredde; og dersom Den givne Figur stal forvandles i en Triangel, antages en ret Linie til Trianglens Grundlinie, og Figurens Indhold i Qvadrat-Maal divideres med Swrrelsen af dm halve Grundlinie, saa giver Qvotiemen, Trianglens perpendiculars Hsyde. Dette kan have sin store Nytte, naar man paa Marken vil afstikke et Stykke Jorv f som skal l-ave lige Storrelse med mange smaae Stykker (af adskillige Skikkelser) tilsammentagne: Dette kan alrsaa ffee, naar man Uv- maaler enhver i ster as de smaae Stykker Jord, adderer deres Indhold iQva- draEaal tilsammen; og derncest ester Den nu nylig anviste Maade beskriver enQvadrat, eller en Rectangel, eller en Triangel, som indtager den bemeld- te Indhold. Figurernes Forvandlinger bliver da i Almindelighed tvende Slags, nemlig arithmetiffe og geometriske: En amhmenff Forvandling, kalder jeg dm, naar man paa den ommeldte Maade, ester ar en Figur er udmaaler,