Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Udmaaling. 189 Udmaalet, ved Regning frembringer en Qvadrat, Rectangel, Triangel, diet og en anden Figur, som med den givne haver lige Indhold; og en geo- nmrist Forvandling, er den, som ffeer, naar man formedelst geometriske Kunstgreb, uden nogen Regning, beskriver en Figur af hvad Skikkelse man forlanger, som med en given Figur haver lige Storrelse og Indhold, hvilket er den rette og egentlige Forvandling. §. 172. Jeg haver nu tydelig og klarlig paa adskillige Maader lcert, hvorledes alle Slags rerlinede Figurer Udmaales, saavel irreguläre, som reguläre; mm alle Figurer paa Marken ere ikke indflultede med rette Linier: Derfore maa her og tales lider om de krirmlinede Figurers Udmaaling, saavidt, som Nsd- vendigheden i Denne Tracear Udkrcrver, hvorom jeg ril Slutning i dette Capitel nu gandffe kortelig vil handle. Cirklen haver adskillige Fortrin, ey allene for alle krumlinede Figurer, men og for alle Figurer i Almindelighed, saavel de retlinede, som de krumlinede; thi en Cirkel er iblandt alle Figurer ey allene den allerregularefte, men den allerfttlvkomnefte Figur, forUden Utallige andre Ting/ som paa dette Sted blev for meget at opregne. For at faae et tydelig Begreb om en Cirkels Udmaaling, og hvorledes man kan finde dens Indhold i Qvadrat-Maal, vil jeg veylede Laseren, som folger: Lad os forestille os en regular retlinet) Figur abede (Fig. 152.) at vcrre indskreven udi en Cirkel e d c b az hvis Middelpunkt f er tillige Middel- punkten Udi den retlinede Figur; og lad f o vcere en m Linie, som fra Middel- pUnkten f er dragen perpendicular paa en af Figurens Sider, saasom c d; Nu er det eyenjynlig klan, ar jo fiere Kanter den udi Cirklen indskrevne regu- läre retlinede Figur bekommer, jo mindre bliver Forffiellen imellem Swrrelsm af Cirklen f vg Storrelsen af ven rerlinede Figur; imellem Swrrrlsen af Cirk- A a z jens