Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

194 Det Vin. CüpLtel. Om FlIurers Bum a b c (§. 79.), og man drager Linierne e L og e c; for det andet udmaa- les Srsrrelsen af Cirkel-Skaaret a b c e (§. 173.); for d t tredie udmaales Trianglen e a c (§. 165.), og Trianglens Indhold subtraheres fra Ink holden af Cirkel-Skaarer ab c e, saa bliver det ovrige Jndhotden i Qvadrat Maal af Der givne Cirkel-Stykke abed. Som for Epempek, lad Cirkel Skaaret » b e e indbefatte 1 2 2°5/o//7z//iIVO, og Trianglen eac 1 o 0'9' 8" O, saa subtraherer man 1 o o°9z 8" D fra 1 2 2°$/o//7///ilv D, og de overblevne 2 in 5'2z/7'"iIV bliver Jndholven af det givne Cirkel- Stykke a b c d. § 175. En Cirkel-Ring bcdefghi( Fig. if 7.J haver lige Størrelse med en RecranFel b f t u, hvis Bredde t u er lige saa stor, fom Lirkel- RingeUs Bredde bf, og Lcengde f t saa stor, fom Omkredsen k / mn, der udi Ringen gaaer Lgiennem den punke k, som Veler Bredden bf i to lige store Dele. For at bevise vttte vil vi fra RingenS Middelpunkt a drage en Radie a f til den yderste Qmkeeds f g h i, paa Radien a £, fta Punkten £f opreyse en Perpenvicularlinie f r (§. 71.), og give Linien f r lige Srorrelse mevOmkredsen fg h i (§. 172 ); derncrst drage Linien a r, og Lgien- nem Punkrerne d og k drage Linierne b q 09 k s parallele med f r (§. 76.). Esrersom nu Radien a b haver fam nr Forhold til Omkredsen bede, som Radien a f ril Omkredsen f g h i, 0.3 a b forholder sig til b q, som a f ttl f r (§. 99.); faa folger, at b q haver samme Forhold til f r, som Omkredsen bede til Omkredsen f g h i; og da 5r haver lige Srorrelse mev Omkredsen f g h i, ester Operationen, saa maa og b q vcere lige saa stor, som Omkred- sen b c d e: Af den selv samme Aarsag haver og k s lige Stsrrelse med OlN- kredstnkimn. Fremdeles maa daalrsaafolge (§. 172.), at Trianglen abq haver