Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
UdmaalinF. 19$ haver lige Stsrrelse med det Cirkel-Rum, som Omkredsen bede indslumr; og Trianglen a f r lige Storrelse med Ven Cirkel Ver indflUtres af Omkredsen f g h i; Efterdi det Trapezium b f r q nu er Forffiellen imellem Stsrrelsen af Ve omtalte tvende Triangler, og Cirkel^Ringen bc defg h i Forstiellen imel- lem Storrelsen as de tvende ommeldte Cirkler; faa folger, at det Trapezium b f r q er lige faa stort, som Cirkel-Ringen b c d e f g h i. Lader man nu fra Punkten §, paa Linien f r, falde en Perpendicular- linie s t (§. 73.)z og Uddrager Linierne t s og b q indtil de mode hinanden i Punkten u, bliver det Trapezium b f r q forvandlet i en Rectangel b f t u; thi eftersom de tvende retvinklede Triangler s tr og s u q haver baade deres Perpendicularlinier s t og s u (fordi kf ev lige faa stor, som k b), og deres Hypochenuftr $ r og s q (fordi k s er parallel mev enhver i sier af de tvende parallele Linier b q og fr, og K 5 haver lige Swrrelse med k b) lige store, maa og Grundlinierne t r og u q have lige Storrclft med hinanden; og altfaa ev Trianglen $uq lige faa ftor, som Trianglen s tr: Naar man da til enhver i scer af disse lige store Triangler legger den femkamede Figur b f t s q, haver Figuren b f t s q og Trianglen s u q tilsammentagne, Det er den hele Rectan- gel b f t u, lige Storrelse med Figuren b £ t s q og Trianglen s t r tilsammen- tagne, dtt er dec hele Trapezium b f r q. Altsaa haver Da Recranglen b f t u (hvis Bredde t u er faa stor, som Cirkel-Ringens Bredde d 5, og Lcengde f t eller k s faa stor, som Omkredsen k 1 m n, der gaaer iglen nem Den Punkt k f som deler Bredden b f t to lige store Dele) lige Stsrrelft med Cirkel-Ringen bedefghi. Da nu en Reck- angels Indhold udkommer, naar Reetanglens Lcengde multipliceres med dens Bredde (§. 157.); faa folger, at Jndholdm i QvadracMaal af en Cirkel- Ring bedefghi maa udkomme, naar Storrelsen af den Omkreds k 1 m n Bb 2 udi