Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

196 Det VIII. Lapitel. Om Figurers Udi Ringen, der gaaer igiennem ven Punkt k, som deler Ringens Bredde i to lige store Dele, multipliceres med Slorrelsen af Ringens Bredde b f. En Cirkel-Ring bcdefghi (Fig. 157.) kan og udmaales, efter folgende Methode: Man soger Jndholden af den Cirkel, som den inderste Omkreds bede indflutter (§. 172.), og ligeledes Jndholden af dm Cirkel, som den yderste Omkreds fgh i indflUtter; derneest ftlbrraherer man den min- dre Cirkels Indhold, fra Jndholden af den ftom, saa bliver det Overblevne Jndholden i QvadradMaal af Cirkel-Ringen bcdefghi. Som for Exempel, lad den Cirkel, som den inderste Omkreds bede indslumr, ind- befatte 2 3 50 3Z1";'/z6lv □, og den Cirkel, som mDflmtes af den yderste Omkreds fgh i, 5 3 3°9Z i//4/// f faa subtraherer man de forste fra de sidste, og de overblevne 2 9 8°$/9y*8///4lv bliver Jndholden i Qvadrat- Maal af den givne Cirkel-Ring bcdefghi. Formedelst Forvandling kan en Cirkel-Ring bcdefghi (Fig. 157.) geometrisk udmaales, efter folgende Maads: Fca Ringens Middelpunkt a Drages en Radie a f ril den yderste Omkreds f ghi, saa bliver Stykket b £ af denne Radie, Ringens Bredde, paa Linien bf, fra Punktens opreyseserr Perpendimlarlinie f t (§.71.), som man giver lige Swrrelse med den Om- kreds k 1 m n, som deler Ringens Bredde allevegne i to lige store Dele (§. 172.)/ og man fuldforer Rectanglen b f t u (§. 131.); saa folger efter fore- gaaende Undersogning, at Rectanglen b ftu haver lige Seorrelse med Cirkel- Ringen bcdefghi: Naar man altsaa forvandler Rectanglen b 5 r u i en kvadrat u v x y (§. 109.), haver denne Qvadrat samme Swrrelse, som Cirkel-Ringen; og altsaa maa Cirkel-Ringens Indhold i Qvadrat-Maal ud- komme, naar en afQvadratens Sider multipliceres med sig selv (§. 156.). Som for Exempel, lad Linien x y, som er en Side til Llvadraten u v xy, indbefatte