Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Udmaaling. 197 indbefatte 1 70 2Z 8" f saa giver samme met) sig selv multiplicerede 2 9 8°s' 9/z8z//41v D/ som er JndholDen af CiERingen bcdefght. §. 176. Undertiden kan det indtræffe , at en krumlined Figur er saaledes indsiUtttt med CirkelEuer, at man Udi samme kan drage saadanm rette Linier / der indfliltter en retlinet) Figm af lige Storrelse med den krUmlinede. Som for Epempel, naar man i ven krumlinede Figur AB C D (Fig. 158.) drager de rette Linier ab, b c, cd, e £, £ g, g h, hi, i k, kl, og 1 a, udkommer en retlinet) Figur abcdefghikl af lige Storrelse med den krUmlinede Fi- gur ABCD/ sagsom De omtalte rette Linier legger lige saa meget til den krum- linede FigUr paa nogle Steder, som de tgien borttager paa andre Steder. Naar man altsaa Udmaaler den retlinede Figur abcdefghikl (§. 170.), haver man tillige funden Jndholven i QvadradMaal af den krUmlinede Fignr AB CD. §• 177. Naar en krumlined Figur, som er int)(Tuttet med Cirkel-BUer, er saa- ledes bestaffen, at de rette Linier der drages udi samme, indflutter en rerlined FigUr, som udi Storrelse afviger fra den krumlinede, kan den krumlinede Figurs Indhold ikke saa behändig findes, som for nylig udi §. 176. blev lårr; men her maa forst den retlinede Figur udmaales, og derncrst enhver i sier af CirkeUStykkerne: Da nu alle de Cirkel-Stykker, som ligger Uden for den retlinede Figur, ere Dele af den krumlinede, som ved Den retlinede Figm ere fratagne, og alle de Cirkel^Stykker, som ligger inden for Grcrndseffiellet af Den retlinede Figur, ere Dele af den retlinede Figur, som ere lagde til den krumlinede; saa felger, at saadan en krumlined Figurs Indhold i Qvadrat- Maal maa udkomme, naar man subtraherer Jnvholden as alle de Cirkel- B b z Stykker