Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

i98 Der VIII. Lapicel. Om Figurers Udmaaling. Stykker tilsammemagne f fom ligger inden for Omkredsen af den retlinede FigUr, fra den rerlinede Figurs Indhold, og til Det Overblevne adderer Ind- holder, af alle de Cirkel-Srykker rilsammentagne, som er uden for Grands^ ffiellet af den retlinede FigUr. Som for Exempel, (ai)abcdefghiklmno (Fig. 159.) vcrre en krumlined Figur, som erindflutttt med CirkebBuer, udi hvilken man haver draget de rette Linier a c, c i, il, og 1 a, som indslumr en rerlimd Figur teil, faa findes Jndholden af den bemeldte krumlinede Figur, efter Denne Maade: Först udmaales den retlinede Figur a c i lz og ligeledes enhver i sirr af de syv Cirkel-Stykker a c b, c e d, e g f, g i h, i 1 k, 1 n m, 09 n a o; dernnft subtraherer man Jndholden af De rrenve Cirkel-Slykker n a 0, i 1 k, og e g f tilsammemagne fra Jndholden af den retlinede Figur a eil (fordi disse trende Cirkel-Stykker ligger inden for Grcendseffiellet af den retlinede Figur), saa bliver det Overblevne Jndholden af den blandetlinede FigUr aeefgiklno, og hertil adderer man Jndholden af de fire Cirkel-Stykker aeb, c e d, g i h, og In m rilsammentagne (fordi disse fire Cirkel-Stykker ligger uden for Om- kredsen af den retlinede Figur), saa udkommer Jndholden i Qvadrar-Maal as den hele krumlinede Figur abcdefghikimno. §. 178. I Almindelighed kan alle krumlinede Figurer Uden merkelig Feyl enten antages, som en Sammenfatning af lütter retlinede Figmer; eller, som en Sammenscetning af lutter Cirkel-Stykker; eller og, som en Sammensceming baade as retlinede Figurer og Cirkel-Stykker, som jeg og tilforn haver meldt i §. 147.: Da her nu er giver en klar og tyvelig Underretning saavel om Cir- kel-Stykkers, som alle Slags mlmede Figurers Udmaaling; saa folger, at man Verester kan udmaale alk irreguläre krumlinede Figurer; og dermed maa der denne gang vcere nok talt om Figurers Udmaaling. Der