Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
loo Det IX. Capicel. (Din Figurers af Linien a m, giere lumr Triangler £ e d, de g, geh, rc., saa folger, at ingen af de rette Linier e £, ed, eg, rc. kan paa nogen Steder berøre hin- anden, end i den scelles Punkt e; og altsaa bliver Rectanglen a b c d paa saa- dan Maade, ved disse Linier e £, ed, eg, eh, rc. delet i uendelige mange Dele/ Fremdeles, eftersom Linierne e £, ed, eg, rc. allesammen maa overfficrre Limen a K, bliver og den bemeldte Linie ved disse Ski(rrmgs-Pmik- ter delet i uendelige mange Dele. Videre, naar Rectanglen abcd stal fore- stille Grundplanen af et Parallelepipedum, og der paa alle Grundplanens Delings-Limer e f, ed, eg, rc. vare opreyste lutter Recrangler, som alle vare perpendiculars paa Grundplanen abcd, blev det bemeldte Parallelepi- pedUm vev de opreyste Rectangler deler Udi lige saa mange Dele, fbni Grund- planen abcd var delet ved Linierne e £, e d, egz rc.: Da nu Grundplanen abcd vct) Linierne e £, ed, e g, e h, rc. kan deles i uendelige mange Dele, som for nylig blev beviist; saa folger, at Det paa Grundplanen abcd opreyste ParallelepipevUm kan og deles i uendelige mange Dele, ved de paa Linierne e £, ed, cg, rc. opreyste Planer. §. 180. Figurers Deling paa Marken, kan i Almindelighed ffee paa tvende Maa- der: Den ene af disse Maader bestaaer derudi, at man udi en given Figur paa Marken drager Linier paa Ve bchorige Stever, som kan pilk De forlangte Parter fra hinanden; og den anden Maade er saaledes beffnffen, at man paa Papiir beffriver en Figur af lige Skikkelse med den Figur paa Marken, som stal deles, (hvilket kan ffee efter de anviste Methoder i Det syvende Capirel), dcrncest Veler Figuren paa Papirer, i de forlangte Parter, paa samme Maa- Ve, som Originalen paa Marken stal deles, og siden gim Originalens Pamr paa Marken, lige fflkkede med Delene af Copien paa Papiret (§.150). Enten