Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Deling. : 20- stal vcere perpendiculars paa en af Trianglens Sider, saasom b c. Fra dm Kam a af Trianglen, som staaer imod Den Linie paa hvilken Delings-Linierne ffal staae perpmviculare, lader man salve en Perpendicularlinie a d (§. 73.), og neden under Stykkerne b 6 og 6 e, af Linien b c, beskrives de to halve Cirkler b 1 d og d m n c; derncrst deler man den hele Linie d e i der begiem Amal lige ftove Dele, nemlig her i fem Dele, ved Punkterne e, i, g, 03li (§. 113.)/ og fra Visse Punkter drages rette Linier e 1, f k, gm, og h n, som alle bliver perpendiculare paa b c (§. 71.), og moder Omkredserm til de wende halve Cirkler, i Pirnkterne 1, k, m, og n: Endelig drages Linierne b lz b kz c nz og c m; b o giens lige saa stor, som dl, bi saa stor, som b kz c q saa stor, som c n, og c x saa stor, som c m; og fra Punkterne o, i, p, og q opreyfts paa Linien de, de perpenvimlare Linier 0 r, i s, p t, og q u (§. 71.), hvilke deler ven givne Triangel a d e i De forlangte fern lige store Dele. Drager man den rette Linie d n, haver Trianglen d n c lige Skikkelst med Trianglen n h c, og c d samme Forhold til c n eller c q, som c q til c h, som tilforn i Oct sierve Tilfalde er bleven beviist; og da Trianglen u q c er lige stikket mel) Trianglen ad c, fordi u q er parallel med a d, haver Trianglen a d c samme Forhold til Trianglen u q c, som c d ril den tredie proportionak Linie c h (§. 107.): Da nu Den hele Triangel abc forholder sig ril Trianglen adcz fo ni c b til c d (§. 161.); saa folger / at den hele Triangel -abe haver samme Forhold til Trianglen u q c, som c b til c h; og eftersom c h indehol- der Den femte Deel af c b, ester Operationen, maa og Trianglen u q c ind- tage den femte Deel af den hele Triangel abc. Paa samme Maade kan man og bevise, at Trianglen r o b indtager den femte Deel af den hele Triangel: JligemaaDe/ at enhver i sier af de tvende Triangler t p c og s i b indeholder Dd to