Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Vinkler og Figurer, som bør at vides ubi Land-Maaling. 27 antager man Liniens Længde, til at vcrre Planens Lcengde, bekommer Pla- nen sin Bredde ved Liniens Bevcrgelft; men Dersom Liniens Lcengde stal give vs Planens Bredde, giver Liniens Bevcegelft, Planen sin Langve. §. 7. Naar en rer Linie a b (Fig. g.) bevceger sig saa lcenge omkring den ene Ende a (som imidlertid bliver ilbevaget), indtil ven igicn kommer til det Stev, hvor den begyndte at bevages, beffriver Linien ad, en Figur, som kaldes en Cirkel, den Punkte, omkring hvilken Limen bevcrges, kaldes Cirklens Mid- delpunkt; men den anden Ende b af Linien, beffriver en frum Linie b c e h f dgb, som indflutttr Cirklen: samme krumme Linie, som er overalt lige langt fra Cirklens Middelpunkt 2, kaldes Cirklens Omkreds. Drager man udi Cirk- len en rer Linie saaledes, ulden gaaer igiennem Middelpunkten a, saasom c ä og e g, kaldes samme Cirklens Middellime, fordi den deler baade Omkredsen og Cirklen Udi tvende lige store Dele; men en anden ret Linie e £, som ikke gaaer igiennem Middelpunkten a, kalves en Streng; og alle de rette Linier ab, a c, ae, ad, xv som gaaer fra Middelpunkten a, til Cirklens Om- kreds, kaldes Radier, af hvilke enhver i sier er halv saa stor, som en af Mid- Dellinierne. Eftersom alle Punkter udi Cirklens Omkreds ere lige langt fra Middelpunkten, saa folger at alle Middellinierne udi en og den famme Cirkel, have lige Srorrelse med hinanden, vg ligeledes alle Radierne. Et hvert Stykke af Omkredsen, saasom e c, c b, b gz 2c., enten der er stort eller lidet, kaldes en Cirkel«Bue; den Deel af Cirklen, som er indflutttr mev en Cirkel-Bue ed £ og en Streng e £f kalves et Cirkel-Stykke; og det er en halv Cirkel, som indflut- tes med Middellinien cd, og den halve Omkreds c e h £ d; men det kaldes et Cirkel-Skaar, som er indfluttet med tvende Radier og en Cirkel Bue: saa- som den Deel e a c afCirklen, som er indflutttr mev de tvende Radier a c oq ae, D 2 oz