Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

28 Det I. Cüpitel. De nødvendigste Fsrklarmger over Linier, og CirkchBuen 'e c; item den.Part c a b af Cirklen, fom er mdflrmet med de tvende Radier a c og a b, og Cirkel-Buen c bz rc. Omkredsen af enhver Cirkel, enten den er stor eller liden, deles udi 360 lige store Dele, som kaldes Grader; enhver Grad deles udi 60 lige store Dele, hvilke kaldes Minuter; enhver Minut deles atter uDi 60 lige store Deke, som kaldes Secunder, og saa videre- For Kortheds Skyld betegnes Grader saaledes 0, Minuter saa- ledes ‘t og Secunder met) dette Tegn som for Epempel 48 Grader Z4MÜ nUter og 16 Secunder, strives saakedes, 48° 34' $6/z. Eftersom nu den hele Omkreds af en Cirkel indeholder 360°, haver den halve Omkreds 180% den mdieDeel af Omkredsen 120°, den fierde Deel 90°, den semteDeel?^, Lm siette Deel 6q°z og saa fremdeles. §. 8. Naar tvende rette Linier a b og a d (Fig. 9.) AFDer tiljammerr med den em Ende Udi en Punkt az giere De en Vinkel med hinanden; og Punkten 37 Udi hvilken de steder tilsammen, kaldes Vinklens Spidse. En Vinkel bereg- nes med trends Bogstaver saatedes, at det ene sattes ved Winklens Spidse, sg Ve tvende andre ved Enderne af Linierne; det Bogstav, som staaer ved Vinklens Spidse, ncevnes alletider midt imellem De tvende andre: saasom dm Vinkek, som de tvende Linier a b og a d giore nied hinanden, kaldes Vinklen d a. b A eller Vinklen bad. Naar den ene Lime c a, skaaer perpendicular paa den anden a b, kaldes Vinklen c a b, en rer Vmkel; falder den ene Linie e a, Uden for Perpeudimlartimen c a, kaldes Vinklen e abA en stumpet Vinkel; men dersom Linien d a falder inven for PerpendicUlarlinien e a, kaldes Vinklen d a b, en spids Vinket. Naar lnan til Spidsen af en Vinkel beskriver en Cirkel-Bue af hvad Sterrelse man behager , imellem de tven.de Linier, som gjsre Vinklen, faa er samme Cirkel-Bm, Vinklens Maal; thi saa mange Grader