Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

3° Det I, CaPitel. De nødvendigste Forklaringer sverLinier^ § . io. Enhver retlined Plan haver alletiber lige saa .mange Kunrer, som den haver Sider: man beregner en mlined Plan med Bogstaver saaleves, at der sEs tt Bogstav ved hver Kam; altsaa folger, at en Triangel haver rrende Kanter, og bor at betegnes med rrende Bogstaver. 11. En ligesider Triangel, er Den hvis irende Sider have alle lige Storrelse med hinanden. Saasom a b c (Fig. 12.) kaldes en ligesidet Triangel, fordi Vens trends Sider ab, b c, og ca have lige Srorrelse med hinanden. § . 12. En ligebenet triangel, er den, som haver ikkun tvende lige store Sider. Saafom abc (Fig. 10.) kaldes en ligebenet Triangel, fordi dens tvende Sider a b og a c eve lige store. § . 13. En Uligesidet Triangel, er den hvis trends Sider ere af ulige Storrelse med hinanden. Saasom a b c (Fig. n.) kaldes en Uligesidet Triangel, fordi dens Sider ab, b c, og c 3, ere alle af ulige Størrelse. § • 14. En retvinkelt Triangel, er den, som haver en ret Vinkel. Saasom Trianglen a b c (Fig. n.) kaldes en retvinkelt Triangel, fordi den haver en ret Vinkel abc. §• IS. En stumpvinkelr Triangel, kaldes den Triangel, som haver en stumpet Vinket Saasom Trianglen a b s.(Fig. io.), forvi den haver en stumper Vinkel b a c. §. 16.