Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Vinkler og Figurer, fom bør at vides udi Land-Maalmg. 31 § . 16. En spidsvinkelt Triangel r er den, som haver trends spidse Vinkler. Saasom Trianglen abc (Fig. 12.) kaldes cn spidsvinkelt Triangel, fordi dens vinkler abc, bcLogea 8 ere alle spidse. 17. Na ar man fra den ene Kant a udi en Triangel (k^. 10.) drager en ret Linie a d, som staaer perpendicular paa den imod samme staaende Side b cr kalder man Siden b c, Trianglens Grundlinie, og Perpenvimlarlimen a ä. Trianglens Hoyve. § . 18s. I Almindelighed forstaaes dette om asse Figurer^ ak naar man udi en Figur antager en af Siderne for at vcrre en Grundlinie, og fra den Kanc Udi Figurenr som er langst fra ven bemeldte Sive, lader falde en Perpendi- culmlime paa Grundlinien, bliver samme Perpendimlarlinie, FigmensHoyde. § . 19. Udi en retvinkelt Triangel b a c (Fig. u.)z kaldes den Side a c, som staaer imod den rette Vinkel abc, Hypochennsa, og de tvende evrige Linier a b og b c, som giore den rette Vinkel/ kaldes Benene. § . 20.. Udi enhver Triangel ere Vinklerne tilsammemagne saa store f som tvende rette Vinkler; thi naar man udi en Triangel abc (Fig. 13.) med en og den samme Paffer-Aabning kil enhver i sar nf kanterne a, b, og c, beffriver Cir- keUBuer de, f g og k hz imellem Trianglens Sider, og derefter med den samme Aabning beffriveren halv Cirkel kh mz faa befinder man at de rrcnde Cirkel-Buer de, f g og k h tilsammenragne, ere jnst lige faa store, som Om- kredsen af den halve Cirkel k h m: da nu Cirkel-Buerne d e, f g k h tilsammen-