Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88 Det IV. Capicel. Om Liniers
faa stor, font c b, gjsres og c 1 af lige Swrreise med c a, formedelst de trende
nedsture Stave f, k, og I, faa bekommer den firekantede FigUr e i 1 d baade
lige Swrrelse og lige Skikkelse med den firekantede Figur d b a e, og den Di-
stance, som er imellem De tvende Stave i og 1 f bliver da lige faa stor, som
Distancen imellem de tvende Stcrder a og b. Man finder og den Distance,
som er imellem tvende Stceder a og b paa Marken (Fig. 68«), hvilke ere saa-
ledes beffafne, at man ikke kan komme til nogen af dem, efter felgende Me*
chode: Man Udvcelgsr tvende Maalepladftr e og 6 saaledes , at man udi enhver
Plads kan see begge Stcederne a og b, og udmaaler Distancen, som er imel-
lem c og 6 (§. 87.); derncrft tager man Vinkelmaaleren, og med samme Udi
Pladsen c maaler Srsrrelsen af de tvende Vinkler a c b 05 b c d (§. 89.), og
udi Pladsin d, Srorrelstn af de wends Vinkler b d a og a d c: siden drages
paa Papiir en ut Linie e f (Fig. 69.), hvilken man giver lige faa mange af de
smaae Roder, Fodder og Tommer paa dm geometriske Maalestok, som Li-
men c d paa Marken indbefatter af de virkelige; derpaa gives Vinklen fe h
paa Papiret, lige Stsrrelse med Vinklen 6 c K paa Marken, Vinklen heg
lige Swrrelse med Vinklen b c a, Vinklen efg, lige Srorrelse med Vinklen
« cl a, og Vinklen § lige Swrrelse med Vinklen a d b: Endelig lader man
De tvende Linier e g 05 f g mede hinanden udi Prmkten g, og de tvende Linier
f h og e h move hinanden udi Punkten h, og drager Linien g h, faa bekom-
mer den paa Papiret beffrevne firekantede Figur e f h g, lige Skikkelse med
Den firekantede Figur c d b a paa Marken; da nu Linien g b paa Papiret sva-
rer til Distancen a b paa Marken, og Linien e f paa Papiret er givet lige faa
mange af de smaae Roder, Fedder og Zommer, som den til samme svarende
Linie c d paa Marken indeholder af De virkelige; faa folger, at Linien g h stal
indbefatte lige jüa mange af ve finaae Rsder, F-Dder og Tommer der findes
4 . paa