Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
- og Vittklevs Ubntaalintt- . 89 paa Maalestokken, fom Distancen imellem Staderne»og b paa Marken inde- holder af de virkelige. §. 94- Weed man hvor stor Distance der er imellem enhver i sier as trends Stoe- ver, a, b/ og c (Fig. 70.) paa Marken, vet er Srorrelftn paa enhver i sier af de trends Siver ad, a c, og d e ubi Trianglen abc, og man er paa de: fierve Srcrd 6, fra hvilket man formedelst Vand eller andre Forhindringer, udi recle Linier ikke kan komme til nogen af de bemeldte trends Stader a, d, og c, kan ven Distance, join er imellem Slæden d og enhver i sar af de tren. De givne StceDer, a, b, og c, paa en fordelagtig Maade findes, (Uden at man haver nodig at vige fra Staden d) ester folgende Anviisning: Efter ar de wende Vinkler a d b og b d c eve maalede med Vinkclmaaleren, beffrives paa Papnr en ret Linie e f (Fig. 71.), som indeholder lige faa mange smaae Roder, Fodder og Tommer, som Distancen a d af ve virkelige; derncest gives Passeren en Aabning, som paa Maalestokken indtager lige faa mange smaae Rover, Fodder og Tommer, som Distancen a c paa Marken indbefatter af de virkelige, og med famme Aabning beffrives til Punkten e, Cirkel-Buen 1 m, ligeledes beffrives til Punkten f, med m Passer-Aabning Der paa Maale- stokken indtager lige saa mange smaae Dele udi Roder, Fsdder og Tommer, som Distancen b c paa Marken indeholder af de virkelige, Cirkel-Bum i kz som Mierrer den forrige Bue udi Punkten g, og fra Punkten g drages de tvende rem Linier g e og g f, saa haver Trianglen efg paa Papirer, lige Skikkelse med Trianglen a b c paa Marken, saa nt enhver i sar af de trenve Sider e f, eg, og f g/ som indstumr den liden Triangel efg paa Papiret/ haver lige saa mange smaae Roder, Fodder og Tommer, som de til samme svarende Sider Der gier dm store Triangel abc paa Marken, indeholder af M de