Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

§0 Det IV. Capitel. (Dnt Liniers de virkelige. For nu at finde den Punkt paa Papiret, som i Henseende tit de trends Kanter af Trianglen e f g, ligger ligesom Staden d j Henseende til de tvende givne Sttrder a, b, og c paaMarken, faa bessnves under Linien e f, en Cirkel-Bue e h f, som indbefatter en Vinkel af lige Storrelse med Vink- len a 6 d paa Marken (§. 85-), og Under Linien fg, cn Cirkel-Bue f h g der kan indbefatte en Vinkel, som haver lige Storrelse med Vinklen b d c paa Marken; faa bliver Punkten h, hvor de tvende Cirkel-Buer e hf og f hg stiarre hinanden, Den begime: Man drager da fra Punkten h de trende rette Linier he, hf, og h g, som hver i scer indbefatter lige saa mange af de smaae Roder, Fodder og Tommer paa Den geomerriffe Maalestok, som de dertil svarende Distancer 6 a, db, ogäe paa Marken indeholder af De virkelige. Da den firekanrede Figur e£gh paa Papiret, haver lige Skikkelse med den store firekanrede Figur abed paa Marken, faa sees klarlig, ar denne beqvem- me og fordelagtige Methode haver sin store Nytte Udi den machematiffe Geo- graphie, naar man vil forfcerdige speciale Land-Kort. §. 95» Begierer man at vide Storrelsen af Omkredsen til en Cirkel a c b d (Fig- 72.), findes samme efter folgende Methode: Er Cirklens Middelpunkt ikke bekiendt, da soges og findes den efter §. 80.; derncrst drages Middellinien a b, og samme Udmaales, jaa findes Stsrrelsen af Omkredsen efter Regula de tn Udi Regne-Konstm, saaledes: Som 100 er til Storrelsen af den givne Cirkels Middellinie a d, saa er 314 til Storrelsen af samme Cirkels Omkreds, fordi enhver Cirkels Middellime forholder sig til samme Cirkels Omkreds, om- trent, som 100 til 314. Som for Exempel, dersom Middellinien a b ind- befatter 2V, multipliceres samme med 314, saa Udkommer 7 8 <"o<, hvilke dividerede med 100, giver Qvorimten 7°8Z5Z/, som er Maalet paa Omkredsen til den givne Cirkel a e b 6, og staaer saaledes: 100