En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911
År: 1911
Forlag: NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 23
UDK: 92 J
Emne: Særtryk
EN DANSK INDUSTRISLÆGT
GENNEM HUNDREDE AAR
1811-2. SEPTEMBER - 1911
SÆRTRYK AF »TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI«
SÆRTRYKKET I 25 NUMMEREREDE
EKSPLR. PAA JAPANSK PAPIR
No. 25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J. C. JACOBSEN
Af CARL JACOBSEN
CARLSBERG
• Hjælp Dig selv, saa hjælper
Vorherre Dig.»
Brolæggerstræde Nr. 5.
Det, som i højeste Grad karakterise-
rede J. C. Jacobsen, var hans Ev-
ners og Interessers Alsidighed, og alle sam-
ledes de som i eet Brændpunkt: Fædre-
landet.
J. C. Jacobsen var først og sidst Bryg-
ger, men allerede derved fik hans Alsidig-
hed rig Udvikling; thi det er det lykke-
lige ved dette Haandværk, at det stiller
sine Udøvere i umiddelbar Forbindelse
med en Række indbyrdes højst forskellige
og højst interessante Virksomheder og
Fag: Bygningskunst, Maskinisere, Kemi,
Fysik, Biologi, desværre ogsaa Handels-
kunster, og i vore Dage tillige det betyd-
ningsfulde Arbejderspørgsmaal. Paa alle
disse Omraader var J. C. Jacobsen ikke
blot velbevandret, men ofte en Mester,
som selv kunde vise sine Haandværks-
mestre, hvorledes Tingene skulde gøres
bedre, end de havde foreslaaet.
Det er saaledes karakteristisk, at da
Konferensraad Chr. Hansen havde tegnet
Væxthusene til Botanisk Have meget uhel-
digt, saa gjorde J. G. Jacobsen, som havde
bedre Forstand paa Væxthuse end baade
Arkitekten og selv Botanisk Haves Gartner
tilsammen, Tegningerne til de nuværende
skønne Væxthuse, som ialtfald den Gang,
da de blev byggede, var rene Mønstre.
Og naar J. C. Jacobsens Tømrermester,
som var mere ivrig som Politiker end som
Haandværksmester, havde gjort Konstruk-
tionstegning til Tømmerværket paa Bryg-
geribygningerne, saa maatte J. C. Jacob-
sen lave det hele om, fordi han selv kunde
gøre det meget bedre.
Og da han 1876 byggede den skønne
doriske Peristyl paa Carlsberg, benyttede
han aldeles ikke nogen Arkitekt, men
komponerede Bygningen med enhver De-
tail selv.
Nu anvender vi jo overalt trukne Sme-
dejernsbjælker til Bygninger, men det var
J. C. Jacobsen, der indførte Brugen af
disse. Herholdt havde i Slutningen af
Halvtredserne anvendt Jernbjælker til
Universitetsbibliotheket, men det var
upraktiske Støbejernsbjælker, som da hel-
ler ikke fik nogen Betydning for Frem-
tiden.
I Frankrig anvendtes derimod forlængst
overalt Smedejernsbjælker, og det var mær-
keligt, at hverken de mange Arkitekter og
Haandværkere, som paa deres Stipendie-