En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911

År: 1911

Forlag: NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 23

UDK: 92 J

Emne: Særtryk

EN DANSK INDUSTRISLÆGT

GENNEM HUNDREDE AAR

1811-2. SEPTEMBER - 1911

SÆRTRYK AF »TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI«

SÆRTRYKKET I 25 NUMMEREREDE

EKSPLR. PAA JAPANSK PAPIR

No. 25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
J. C. JACOBSEN Af CARL JACOBSEN CARLSBERG • Hjælp Dig selv, saa hjælper Vorherre Dig.» Brolæggerstræde Nr. 5. Det, som i højeste Grad karakterise- rede J. C. Jacobsen, var hans Ev- ners og Interessers Alsidighed, og alle sam- ledes de som i eet Brændpunkt: Fædre- landet. J. C. Jacobsen var først og sidst Bryg- ger, men allerede derved fik hans Alsidig- hed rig Udvikling; thi det er det lykke- lige ved dette Haandværk, at det stiller sine Udøvere i umiddelbar Forbindelse med en Række indbyrdes højst forskellige og højst interessante Virksomheder og Fag: Bygningskunst, Maskinisere, Kemi, Fysik, Biologi, desværre ogsaa Handels- kunster, og i vore Dage tillige det betyd- ningsfulde Arbejderspørgsmaal. Paa alle disse Omraader var J. C. Jacobsen ikke blot velbevandret, men ofte en Mester, som selv kunde vise sine Haandværks- mestre, hvorledes Tingene skulde gøres bedre, end de havde foreslaaet. Det er saaledes karakteristisk, at da Konferensraad Chr. Hansen havde tegnet Væxthusene til Botanisk Have meget uhel- digt, saa gjorde J. G. Jacobsen, som havde bedre Forstand paa Væxthuse end baade Arkitekten og selv Botanisk Haves Gartner tilsammen, Tegningerne til de nuværende skønne Væxthuse, som ialtfald den Gang, da de blev byggede, var rene Mønstre. Og naar J. C. Jacobsens Tømrermester, som var mere ivrig som Politiker end som Haandværksmester, havde gjort Konstruk- tionstegning til Tømmerværket paa Bryg- geribygningerne, saa maatte J. C. Jacob- sen lave det hele om, fordi han selv kunde gøre det meget bedre. Og da han 1876 byggede den skønne doriske Peristyl paa Carlsberg, benyttede han aldeles ikke nogen Arkitekt, men komponerede Bygningen med enhver De- tail selv. Nu anvender vi jo overalt trukne Sme- dejernsbjælker til Bygninger, men det var J. C. Jacobsen, der indførte Brugen af disse. Herholdt havde i Slutningen af Halvtredserne anvendt Jernbjælker til Universitetsbibliotheket, men det var upraktiske Støbejernsbjælker, som da hel- ler ikke fik nogen Betydning for Frem- tiden. I Frankrig anvendtes derimod forlængst overalt Smedejernsbjælker, og det var mær- keligt, at hverken de mange Arkitekter og Haandværkere, som paa deres Stipendie-