En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911

det var gaaet med Kommunallovforslaget, havde sat sig, blev han dog i 1861 paany Rigsdagsmand. Det var hans Trang til at være med til at give »Danmark, hvad Dan- marks var, og Holsten, hvad Holstens var«, der fik ham til igjen at blive Folketings- mand og derefter kongevalgt Landstings- mand. Han arbejdede for Slesvigs nærme- re Tilknytning til Kongeriget og var med til at bringe Kong Kristian IX en Tak, fordi han efter Frederik VII’s Død under- skrev Grundloven af 18 November 1863. Maalene, den i sin Tid vaagnende Dansk- hed og Frihedstrang stillede, vare levende hos ham, og hans Hjærte fyldtes derfor med dyb Sorg, da Krigens store Nederlag brød ind over Landet og lagde Slesvig un- der tysk Styre. Endnu i nogle Aar vedblev han som Rigsdagsmand. Han var saaledes med til at vedtage den gjennemsete Grundlov af 1866, men i 1871 trak han sig tilbage fra sin politiske Virksomhed. Partiforholdenes Udvikling tiltalte ham formentlig mindre og mindre. Han havde, som vi nedenfor skulle se, sit eget store Maal, og saa var der desuden nok at gjöre i Bryggeriet. Efter en Brand i Marts 1867 havde han med enestaaende Energi gjennemført, at Carlsberg den 1 September s.A. igjen stod i brugelig og udvidet Stand. Men den Stør- relse, det herved havde faaet, mente han var endelig. Han formelig kæmpede med den stadig voxende Efterspørgsel efter Carlsberg 01, der vanskeliggjorde ham Øllets fornødne Lagring. For Vindings Skyld vilde han absolut ikke ofre sit Øls Ry. Han søgte energiskat stanse sine Kun- ders Væxt, og da hans Kamp herfor viste sig resultatløs, var det til at begynde med næsten uvilligt, at han gik til Bryggeriets Udvidelse. Men een Gang begyndte maatte Udvidelserne nu vedblive. Der byggedes fra nu af saa godt som altid paa Carlsberg, samtidig med at Alt indrettedes efter den hurtigt fremadskridende Tekniks strenge- ste Fordringer. Ved aarlige Rejser stod han i stadig Forbindelse med Udlandets Bryggerier; men Jacobsen fulgte ikke ale- ne med, han gik i Spidsen. Efter at han i 1871 havde indrettet et mindre Labora- torium ved sit Bryggeri, udvidede han det i 1875 til en videnskabelig Anstalt med saavel en kemisk som en fysiologisk Af- deling. Alle Maltnings-, Brygnings-og Gjæ- ringsoperationer skulde videnskabeligt undersøges, og Resultaterne skulde ikke alene komme Carlsberg men Ølfremstillin- gen i det Hele tilgode. Saaledes staar der i Statuterne for det »Carlsbergfond«, han stiftede i 1876, og som han skjænkede ikke mindre end een Million Kroner. Det skul- de fortsætte og udvide Laboratoriet og des- uden fremme Studiet af de forskjellige Na- turvidenskaber samt Matematik, Filosofi, Historie og Sprogvidenskab. Han forbeholdt sig imidlertid slet ikke selv at forestaa dette Fond, han lagde dets Ledelse ind under Videnskabernes Sel- skab. Det er ejendommeligt talende, at han oprettede Fondet samme Dag, som det, særligt ved hans Bidrag rejste H. C. Ørsted-Monument blev afsløret, det Hele skete, skriver han, »i levende Erkjendelse af, hvormeget jeg skylder H. C. Ørsteds Lære og vækkende Indflydelse«. Det er herefter omtrent selvfølgeligt, at da den franske Forsker Pasteur ved sine geniale »Etudes sur la biére« (1876) belyste de hidtil saa mystiske Gjærfænomener, vakte det Jacobsens udelte Beundring. Han saa op til ham som den ubetingede Fører, Au- toriteten. En Følge heraf var det imidler- tid, at da Forstanderen for Laboratoriets fysiologiske Afdeling, Professor Emil Chr. Hansen, i sine Undersøgelser naaede vide- re paa den af Pasteur betraadte Vej og mente fremfor denne at kunne fremstille en absolut ren Gjær, stillede Jacobsen sig til en Begyndelse afvisende overfor, at denne Gjær var praktisk brugelig. Fortsatte Un- dersøgelser overbeviste ham imidlertid, og saa fik Hansen den ønskede Tilladelse til at foranstalte en Prøve i det Store; første Gang i Verden blev en virkelig rendyrket Gjær anvendt som Paasætningsgjær i et Bryggeri den 12 November 1883 paa Carls- berg. Den rene Gjær gik herefter ved Ja- — 14 —