En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911

cobsens Bestræbelser sin Sejrsgang over Verden. Navnene Emil Chr. Hansen, Ja- cobsen og Carlsberg samlede Verdensry omkring sig, og Jacobsen var glad over, at ogsaa Danmarks Ry herved voxede. Efter Danmarks store Nederlag i 1864, gjaldt det om paany at arbejde Landet op. Mange Kræfter kom i saa Henseende i Bevægelse, her kan peges paa Navne som Dalgas, Fjord, Tietgen m. Fl. Et Skridt i samme Retning var ogsaa Oprettelsen i 1876 af Carlsbergfondet, der ikke alene skulde være til »Gavn for Videnskaben«, men ogsaa til »Ære for Fædrelandet«. Og Jacobsen gik videre i denne Retning ved i 1878 at oprette et national-historisk Mu- seum paa Frederiksborg, som han gjorde til en særlig Afdeling under Carlsberg- fondet. Da Frederiksborg Slot brændte, voldte det ham en levende Smerte. Dér havde han som ung faaet stærke Indtryk af Danmarks berømmelige Minder og store Skjönhed. Til Nationalsubskriptionen, for at Slotlet paany skulde rejses, ydede han beredvilligt sit Bidrag. Men da Slottet var gjenopført og Kirkeflöjen indvendig var sal i Stand, viste det sig, at de forhaanden- værende Midler kun aabnede lange Ud- sigter til, at ogsaa de to andre Flöje, Kon- ge- og Prinsesseflöjen, kunde blive sat i Stand. De syntes at skulle blive staaende som en tom Skal. Spörgsmaalet herom paatrængte sig Jacobsen. Slottet var et hi- storisk Mindesmærke, der burde holdes i Ære, Kristian IV’s Tid var en stor Tid, som det gjorde godt at erindre, men — det Samme kunde siges om en Række andre Minder, som det var værd at be- vare, som det danske Folk altid burde have Rede paa, og saa kom Tanken om, at disse Minder baarne af dansk Kunst kunde samles og ordnes i det tomme Slot. Det var Tanken om et national-historisk Museum paa Frederiksborg, der herved fødtes. Og saa var Museet dog ikke Maa- let i og for sig. Jacobsen vilde kun Mu- seet for ved dets Hjælp at kunne uddybe Kjærligheden til de gamle Minder. Han vilde befæste og vække Kjærligheden til Fædrelandet, Museet skulde have en løf- tende Indflydelse paa den danske Folke- aand. Saa stillede han Midlerne til de to Slotsflöjes indre Udstyrelse til Raadighed for Slotsbygningskommissionen og satte Carlsbergfondet i Stand til at oprette en tredje Afdeling, Museumsafdelingen. Med vanlig Energi arbejdede han selv med paa Planernes Virkeliggjörelse. Og Fremstil- lingerne i Frederiksborg-Museet fraGorms og Thyras Tider gjennem Valdemarerne og Kristian IV til Heltene fra de slesvig- ske Krige staa da helt igjennem som et brændende Ønske fra hans Side om, at det danske Folk i voxende Kjærlighed til Fædrelandet maa arbejde sig fremad i Dygtighed og Anseelse. Det er den sam- me Tale, som forøvrigt hele hans Liv fører. Hvor arbejdede han ikke interesseret, da han var Medlem af Komiteen for den nye botaniske Haves Anlæg; det skulde være hans Fødeby værdigt. Saavel Haven som navnlig dens Væxthuse nød godt af hans store Havekundskab og betydelige arkitektoniske Evner, og da det gjaldt om ikke at overstige de givne Bevillinger, skød han i Stilhed det Manglende til. Da Kjø- benhavns Universitet stod overfor sit 400 Aars Jubilæum, førte Omstændighederne med sig, at det ikke vilde kunne opnaa den fornødne Bevilling, men da traadte Jacobsen til, saaledes at Jubilæet ved hans Hjælp blev den nordiske Fest, det burde være, saaledes at Danmark med Ære kun- de føle sit Værd Side om Side med de nor- diske Broderlande. Det var ogsaa Jacob- sen, der foranledigede Fremkomsten af A. D. Jørgensens indholdsrige »40 Fortællin- ger af Fædrelandets Historie«, som han derpaa i Tusindvis lod sprede i Sønderjyl- land. Og saaledes kunde der blives ved, til vi tilsidst kunne pege ogsaa paa hans Te- stamente. Den 30 April 1887 døde han i Rom, hvorhen han var rejst i Længsel efter at gjense denne Kunstens Storstad, men allerede Aar forinden havde han nedskre- 16 —