En Dansk Industrislægt Gennem Hundrede Aar
1811 - 2. SEPTEMBER - 1911

År: 1911

Forlag: NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 23

UDK: 92 J

Emne: Særtryk

EN DANSK INDUSTRISLÆGT

GENNEM HUNDREDE AAR

1811-2. SEPTEMBER - 1911

SÆRTRYK AF »TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI«

SÆRTRYKKET I 25 NUMMEREREDE

EKSPLR. PAA JAPANSK PAPIR

No. 25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
vet sin sidste Vilje, og efter den var Carls- bergfondet hans Arving. Alt det jordiske Gods, hans lange, arbejdsomme Liv havde givet ham Raadighed over, skjænkede han med sin Hustrus og Sons Samtykke til Carlsbergfondet og derved ti] Fædrelandet. I levende Live havde han allerede skjæn- ket Fondet rige Midler, ved hans testamen- tariske Bestemmelse blev det Herre over selve hans Rigdomskilde, Bryggeriet, der i Boet efter ham med alt Tilbehør vurde- redes til noget over 5,250,000 Kr. Fondet er blevet et rigt og mægtigt Hjælpemiddel til at søge det lille danske Folk opretholdt som et Kulturfolk, der kan sidde inde med aandelig Magt og derfor med Berettigelse til at bestaa. Hvor dygtigt Laboratorieaf- delingen arbejder, er der ovenfor givet et Exempel paa, og hvad den almindelig- videnskabelige Afdeling angaar, har det sin Interesse at faa oplyst, at denne Afde- ling, der begyndte med et aarligt Budget paa kun 10,000 Kr., i de senere Aar aarligt har kunnet raade over c. 240,000 Kr. I den Tid, den har virket, har den kunnet støtte dansk Videnskabelighed indenfor de Fag, den er knyttet til, med over 3 Millioner Kroner, og det skal særlig fremhæves, at det skyldes den, at Jordens störste 0, Grönland, der staar under dansk Höjhed, har kunnet blive undersøgt af den ene danske Expedition efter den anden. Som afsluttende Baggrund staar endelig Fon- dets tredje Afdeling, Museet, hvis Opgave med hans egne Ord i Korthed kan siges at være, »at styrke det danske Folks Be- vidsthed om, at det har haft sin Andel i Menneskehedens almindeligeKulturud vik- ling og dermed dets Erkjendelse af de Plig- ter, som denne Arv fra Forfædrene paa- lægger den nulevende og de kommende Slægter«. Hvad Jacobsen udrettede, er af en saa enestaaende og storslaaet Art, at del kan förstaas, at hans gamle Konge, Kristian IX, personlig kom til ham med sin aner- kjendende Tak, og at han lod hans Buste hugge i Marmor til Opstilling i Museet paa Frederiksborg; at hans Medborgere sendte ham en indholdsrig Takadresse, at Univer- sitetet bad ham modtage dets Doktorvær- dighed o. s. v. Og efter hans Død er Aner- kjendelsen, der samles om hans Navn, ikke bleven mindre. J. C. Jacobsen staar som en virkelig betydningsfuld Skikkelse i Dan- marks Udvikling. Den myndige, selvbe- vidste Mand, som det ikke altid var let at være Medarbejder hos, naaede, hvad han ønskede, at være sin By en nyttig Borger og sit Land en hengiven Sön.