Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
83
2. Om Opdagelse af Stenkul efter udvortes Kendetegn. —
For den bedste Afhandling udsattes den mindre Guldmedalje
eller 50 Rdl., for den næstbedste den større Sølvmedalje eller
20 Rdl.
3. Om Fiskeriernes nuværende Tilstand og mulige Flor. —
For den bedste Besvarelse udsattes 1 Præmie.
4. Om danske uldne Manufakturvarers Sammenligning med
fremmedes (2 Præmier).
5. Om det bekvemmeste Hospitalsarbejde. — Der toges
her Sigte paa Forslag »som viser de letteste og fordelagtigste
Arter af Arbejde, der beqvemmeligen kan give gamle og svage
uvante Kræfter noget at bestille i Hospitaler, til Nytte for den
Arbejdende, Hospitalet og det Almindelige« (1 Præmie).
6. Om Tegnekunstens Udbredelse til Smaastæderne. —
Grunden til Udsættelsen af denne Prisopgave var, at »neppe
nogen af de mekaniske Kunster og Haandværker kan komme
til nogen Fuldkommenhed uden Hjælp af Tegne-Kunsten«.
(1 Præmie).
7. Om de danske Købstæders Opkomst (1 Præmie).
8. Historisk Fremstilling af en dansk, norsk eller holstensk
Handelshavns inden- og udenrigsk Handel (3 Præmier).
9. Om indenlandske Produkters Dyrkning og Tilberedelse
for Vestindien (1 Præmie).
10. Om Næringers Forbedringer for Rigerne i Almindelighed
(2 Præmier).
De praktiske Prisopgaver:
1. For den Bys Selvejerbønder i Danmark, der viser sig
villigst og stræbsomst til at efterkomme Forordningen af 28.
Juli 1769 til Fællesskabets Ophævelse. — Der udsattes 3 Præ-
mier paa 100, 50 og 25 Rigsdaler.
2. For levende Gjerders Plantning i Danmark (3 Præmier).
3. For hollandsk Sildesaltning i Norge (2 Præmier).
4. For den, som for egen Regning anlægger eller vedlige-
holder de største og bedste Uldspinderier i Sjælland eller paa
Møen (3 Præmier).
5. For de bedste Sukkerøkser, lavede her i Landet og tjen-
lige til Plantagebrug i de dansk-vestindiske Kolonier (2 Præmier).
6*