Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808 89 handlinger, der udkom særskilt, blev enten uddelte gratis eller solgte til en meget lav Pris. Tyve Aar efter Selskabets Oprettelse blev der udsat 75 teo- retiske og 95 praktiske Opgaver. Samtidig forøgedes Antallet af Præmier, af hvilke nogle blev udsatte af »private Patrioter« eller af Kollegierne, t. Eks. stillede allerede i 1771 Finanskolle- giet 2 Præmier til Selskabets Raadighed for de bedste Afhand- linger om Dyrkningen af en Jordlod paa 50—100 Tdr. Lands Størrelse. Det var efter Datidens Forhold betydelige Beløb, der an- vendtes til Præmier. Medens Udgiften til disse udgjorde 50 Rdl. Kurant i 1770, var den for Aaret 1778 vokset til ca. 3,700 RdL, og den holdt sig nu i det følgende Tiaar paa godt halv- fjerde Tusind Rdl. aarlig. Selskabet havde imidlertid i Haab om stadig Tilvækst af Midler vænnet sig til at udsætte større Præmiebeløb, end der faktisk var til Raadighed, og vel hjalp det, at Fonden »ad usus publicos« fra 1781 og foreløbig tilstod Selskabet en aarlig Hjælp paa 1000 Rdl. til Præmier, og at Sel- skabet efter en fornyet Henvendelse i 1779 til Offentligheden fik en Del nye Medlemmer, men alligevel saa det sig nødsaget til i de to sidste Decennier af den her omhandlede Periode at nedsætte Præmiebeløbet med 1000 å 1500 Rdl. aarlig. I Aarene 1770—1808 incl. blev der bevilget ialt ca. 94,000 Rdl. til Præ- mier (= ca. 300,000 Kr.). Prisopgaverne vedrørte de forskellige Erhverv, men Hoved- vægten lagdes paa Landbruget, thi som det allerede 1775 ud- taltes af Selskabets Præsident havde det »klogeligen indset, at Landvæsenet burde være dets første og fornemste Hoved- formaal.« De landøkonomiske Emner, som fremdroges, angik i Begyndelsen væsentligst rent praktiske Spørgsmaal, men omkring 1780, altsaa endnu før Reformbevægelsen havde faaet Vind i Sejlene, begyndte der at dukke Emner frem, som maatte komme til at røre op i Bondens hele Stilling. Saaledes naar Sel- skabet udsatte Præmier for Afhandlinger t. Eks. om Korntien- dens bedste Erlæggelsesmaade, om at bestride en stor Gaards Drift uden Hoveri, om den standspolitiske eller politisk mo- ralske Klogskab, som udfordres til et Jordbrugs bedste For-