Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
89
handlinger, der udkom særskilt, blev enten uddelte gratis eller
solgte til en meget lav Pris.
Tyve Aar efter Selskabets Oprettelse blev der udsat 75 teo-
retiske og 95 praktiske Opgaver. Samtidig forøgedes Antallet
af Præmier, af hvilke nogle blev udsatte af »private Patrioter«
eller af Kollegierne, t. Eks. stillede allerede i 1771 Finanskolle-
giet 2 Præmier til Selskabets Raadighed for de bedste Afhand-
linger om Dyrkningen af en Jordlod paa 50—100 Tdr. Lands
Størrelse.
Det var efter Datidens Forhold betydelige Beløb, der an-
vendtes til Præmier. Medens Udgiften til disse udgjorde 50
Rdl. Kurant i 1770, var den for Aaret 1778 vokset til ca. 3,700
RdL, og den holdt sig nu i det følgende Tiaar paa godt halv-
fjerde Tusind Rdl. aarlig. Selskabet havde imidlertid i Haab
om stadig Tilvækst af Midler vænnet sig til at udsætte større
Præmiebeløb, end der faktisk var til Raadighed, og vel hjalp
det, at Fonden »ad usus publicos« fra 1781 og foreløbig tilstod
Selskabet en aarlig Hjælp paa 1000 Rdl. til Præmier, og at Sel-
skabet efter en fornyet Henvendelse i 1779 til Offentligheden
fik en Del nye Medlemmer, men alligevel saa det sig nødsaget
til i de to sidste Decennier af den her omhandlede Periode at
nedsætte Præmiebeløbet med 1000 å 1500 Rdl. aarlig. I Aarene
1770—1808 incl. blev der bevilget ialt ca. 94,000 Rdl. til Præ-
mier (= ca. 300,000 Kr.).
Prisopgaverne vedrørte de forskellige Erhverv, men Hoved-
vægten lagdes paa Landbruget, thi som det allerede 1775 ud-
taltes af Selskabets Præsident havde det »klogeligen indset,
at Landvæsenet burde være dets første og fornemste Hoved-
formaal.« De landøkonomiske Emner, som fremdroges, angik
i Begyndelsen væsentligst rent praktiske Spørgsmaal, men
omkring 1780, altsaa endnu før Reformbevægelsen havde faaet
Vind i Sejlene, begyndte der at dukke Emner frem, som maatte
komme til at røre op i Bondens hele Stilling. Saaledes naar Sel-
skabet udsatte Præmier for Afhandlinger t. Eks. om Korntien-
dens bedste Erlæggelsesmaade, om at bestride en stor Gaards
Drift uden Hoveri, om den standspolitiske eller politisk mo-
ralske Klogskab, som udfordres til et Jordbrugs bedste For-