Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABETS VIRKSOMHED 1769—1808
91
gende Udtalelse af ham i et Brev af 9. April 1774, i hvilket han
skrev, at han var bleven valgt: »ikke som nogle med 20 eller
30 Stemmer, men med 63 Stemmer — det kan man kalde at
have Stemmer — Hvortil? Til Commissarius i det store, be-
rømte, vidtomtalte, lærde Landhusholdningsselskabs Lovkom-
mission. Vi er i alt elleve«.*) Præsidenterne i Slutningen af 1770-
erne og 80-ernes Begyndelse, Abildgaard, Gerner, Sporon og
W. A. Hansen, tilhørte afgjort Fremskridtspartiet, og en iv-
rigere Bondeven end Sekretæren Martfelt fandtes ikke. Der
er vel ingen Tvivl om, at den reformvenlige Holdning, Selskabet
indtog ved Udsættelsen af forskellige Prisopgaver, har haft
direkte Betydning ved at paavirke den store Almenhed. Her-
paa foreligger der nok af Beviser, af hvilke følgende maa gælde
for mange: Magister Chr. Biering, der i 44 Aar var Præst paa
Falster, en lærd og vittig Mand og en dygtig Agerdyrker, be-
sang baade paa Latin**) og Dansk (1787) Selskabet for dets
Bestræbelser for at »fremhjælpe og ophøje en agtbar Bonde-
stand.« Det danske Digt er ikke en Oversættelse af det latinske,
da Forfatteren »har holdt for, at et Selskab saa originalt i Dan-
mark som Landhusholdningsselskabet tilkommer aldeles ori-
ginale Lovskrivter«; han priser i dette Digt Selskabets Mænd,
fordi
I arbejder med samlet Mod og Kræfter
at bryde Lænkerne, som Bondens Frihed hæfter.
I lover evigt Navn, I byder Guld og Ære,
til dem som herudi Forgjængere vil være.
— Ved Prisopgavernes Besvarelse blev en Mængde vigtige
Spørgsmaal indenfor de enkelte Erhverv fremdragne. Opgaverne
omfattede ikke blot Danmark, men omtrent i samme Grad
Norge, og ikke blot Hertugdømmerne, men ogsaa de vestindiske
Øer og de nordlige Bilande, de fremkaldte Interesse for Frem-
gang og Kappelyst i alle Stænder, og mange nyttige Oplys-
ninger blev spredte viden om. Særlig gjaldt dette Landets Hoved-
erhverv, og indenfor dette baade de større Ejendomme og
•) Chr. B. Reventlow: En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800. I B.,
S. 11 (Københ. 1902).
**) PanegyriQumSoQietati Oe?onomicæ Regiæ Dani?æ (Hafnia 1784).