Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

— Gaar man nu efter ovenstaaende almindelige Redegørelse for Selskabets Udsættelse af Prisopgaver over til at behandle denne Foranstaltnings Gennemførelse indenfor de enkelte Er- hverv, er det naturligt at begynde med Landbruget, paa hvilket det overvejende Antal af Præmiematerierne tog Sigte. Men var end Udsættelsen af Præmieopgaver det vigtigste Led af Sel- skabets Virksomhed, bragte det tillige nogle andre Midler i Anvendelse, og disse vil ogsaa blive omtalte i de enkelte Afsnit. UDSKIFTNINGEN. Blandt de Forhold, der navnlig bidrog til at holde vort Landbrug i den i Indledningen kort omtalte middelalderlige Tilstand, var Fællesskabet. Dette omfattede ikke alene det meste af Bondejorden, men mange Præstegaarde og ikke faa Godser havde deres Jord i Fællig med Bønderne. Oprindelig tidssvarende var Fællesskabet nu blevet en Mare paa Frem- skridtet, da der ved ændrede Driftsformer, Dyrkning af nye Planter m. m. var Mulighed for et saadant. Den enkelte var jo ikke stillet frit i sine Dispositioner, men undergiven en fælles Afgørelse, prisgiven rent tilfældige Omstændigheder, »stavns- bunden« overfor Naboer, der stædig holdt fast ved nedarvede Fremgangsmaader. Det var en Tidsspilde uden Ende med de spredte Agre, der tilhørte den samme Bonde og kunde ligge en halv eller en hel Mil fra hverandre, det kunde for den enkelte være ødelæggende at skulle høste sit Korn paa samme Tids- punkt som de andre Bønder o. s. v. Ved Midten af det 18. Aarhundrede indsaa da ogsaa mange, hvilke uheldige Følger Fællesskabet medførte. Lovgivningen værnede imidlertid om dette, og kun ved nye Forordninger