Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
96 UDSKIFTNINGEN kunde der ske en Forandring heri. Paa Foranledning af vor første 1757 nedsatte Landbokommission udkom der i Tiden fra 1758 til 1761 forskellige Forordninger, der senere udfyldtes af en Forordning af 1769, som bl. a. gik ud paa at lette Udskift- ningen af de fælles Overdrev og de under de enkelte Byer hørende Marker. Men Bevægelsen var nærmest aristokratisk, da den fornemlig havde Godsejernes Tarv for Øje, og vel fik den nogen, men ingen stor Betydning. Man gik da senere, ved Forord- ningen af 1781, et vigtigt Skridt videre, men først ved Forord- ningen af 15. Juni 1792 lykkedes det at give Bestræbelserne en saadan Form, at der kom Fart i Udskiftningen. Det var forstaaeligt, at Bønderne først stillede sig uvillige til en Op- hævelse af Fællesskabet. Under dette var de fødte og opdragne, havde med hverandre delt fælles Sorger og Glæder og lært at værdsætte de af Fællesskabet skabte Former for gensidig Hjælp. Imidlertid forelaa der nu, omkring 1790, saa mange Beviser paa Udskiftningens Nytte, at Modstanden mod denne efter- haanden tabte sig, og det var et kolossalt Arbejde, der udførtes i Aarene efter 1792: Landsbyer spredtes og Marker udloddedes og samledes, Hegn blev plantede, Stengærder opførte, Opdyrk- ning af Overdrev og Udmarker begyndt o. s. v. Som Stavns- baandets Ophævelse havde frigjort de personlige Kræfter, løste Fællesskabets Bortfalden Jordens Kraft. Men før dette skete, var der altsaa megen Modstand fra Bondens Side at bryde. Som omtalt i Indledningen var han uoplyst, sløv af Tanke, træg til Handling, og med Datidens uhyre slette saavel materielle som aandelige Forbindelsesmidler sivede kun langsomt og spredt Efterretningerne om de Fordele, Udskiftningen havde medført paa en Del over hele Landet spredte Godser, ud til Bønderne. I Aarene 1765, 66 og 67 havde Bernstorff ladet sit Gods i Gentofte Sogn udskifte af Fælles- skabet og en stor Del af Gaardene udflytte paa Markerne. Den første Udflytterbonde i Danmark blev den før nævnte Hans Jensen Bjerregaard, hvis udmærkede Medhjælp det fortrinsvis skyldtes, at det besværlige Arbejde med Udskiftningen blev fortrinlig udført, gav gode Resultater for de Gentofte Bønder og tjente som opmuntrende Eksempel for andre Godsejere: