Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VANDAFLEDNING M. V.
Ill
bød, at naar en eller flere af de største Lodsejere i Moser eller
andre sumpige Steder fandt det tjenlig at lade udgrave, skulde
ikke alene de øvrige Lodsejere, som kunde have Fordel af
Vandets Afledning, tage Del i Arbejdet, men anden Mand
skulde endog tillade, at hvis det var nødvendigt, skulde Vandet
have Afløb over hans Jord, mod at han fik en billig Erstatning.
Disse Bestemmelser fik imidlertid kun ringe Betydning, fordi
Landbefolkningen endnu ikke havde faaet Øjet op for, at Vand-
forholdenes hensigtsmæssige Ordning var en Hovedbetingelse
for .Jordbrugets Opkomst. »Bonden ansaae det for at spilde sin
Jord — hedder det i Beskrivelsen af Odense Amt — naar han
gravede Brakrender eller pløiede Vandfurer. Viste man ham
den Mængde Heire, der, som en Følge heraf, ofte indtil 1/3
fyldte Rugen, meente han, at Heiren ogsaa fyldte i Skjeppen,
og han ændsede ikke den Straf, som Naturen tildeelte ham for
hans Dorskhed, men han lod Kilder og Grundvand, som skjulte
Fjender, uhindret udøve deres skadelige Virkning«. Eller selv
om Bønderne maaske har indset Vandafledningens Betydning,
og dette siges at have været Tilfældet i flere Egne paa Sjælland,
holdt de sig dog tilbage af det gængse Sløseri, de frygtede mis-
lykkede Forsøg, som medførte Udgift og Ulejlighed, de kendte
den gamle Tilstand, som med alle dens Fejl dog havde født
dem og deres Forfædre, og den Formodning har maaske heller
ikke været dem fremmed, at bag enhver Bestræbelse for at
forøge deres Velstand laa den Tanke, at saa kunde de ogsaa
bære større Skattebyrder. Der maatte altsaa med Hensyn til
det skadelige og overflødige Vands Afledning gaa et ihærdigt
Oplysningsarbejde forud, hvis det skulde lykkes at faa Bon-
dens Interesse vakt for Sagen, og Landhusholdningsselskabet
tog Del ogsaa i dette Arbejde.
Det var i 1777, at Selskabet begyndte at udsætte Præmier
for skadeligt Vands Afledning. Den udsatte Præmieopgave
havde følgende Ordlyd:
Da det er bekjent, at et af de første og vigtigste Skrit til
Jordbrugets Forbedring bestaaer i det skadelige Vands Afledning
fra Agre, Enge, Moser, Veje m. v., saa udsætter Selskabet sin
større Guld-Medalje eller 100 Rdlr. for det efter Listens Bekjent-