Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
110 HEGNING paa anden Mands Grund«. — Det har da ikke været overflødigt, naar Selskabet endnu et godt Stykke ind i det 19. Aarhundrede søgte at bidrage sit til Fremme af Hegning. Det var Udskiftningen og Hegningen, som i væsentlig Grad bidrog til, at paa mangfoldige Egne skiftede efterhaanden det aabne Bondeland Karakter. Mange af de gamle, tæt sammen- byggede Landsbyer nedlagtes, Gaarde og Huse opførtes enkelt- vis spredte rundt om paa Markerne, og de levende Hegn hyg- gede og lunede i Landskabet — som de gør det den Dag i Dag. Derimod er mange af de med Flid og Møje opførte Jord- og Stendiger nu sløjfede for at indvinde Land samt Sten til Bygge- og Vejmateriale. VANDAFLEDNING OG OPDYRKNING AF MOSER OG ENGE. Da Landvæsenskommissionen af 1757 blev nedsat, var en af de Opgaver, der stilledes den, at overveje, hvorledes fælles Aaer bedst kunde blive oprensede og fælles Moser og Moradser lod sig udtørre til Ager og Eng. Man staar atter her overfor et af de uheldige Forhold, som fulgte med Fællesskabet: de skadelige Oversvømmelser, Aaerne afstedkom, de utallige Moser, Moradser, Smaasøer, Kær og Pytter, der var til ingen Nytte eller til ligefrem Skade. 57. St. Blicher (f. 1782) fortæller i sin Beskri- velse af Viborg Amt, at han paa sin Fødebys Viums Marker under sin Opvækst var vel bekendt med deres Hundrede Kær- huller midt inde i Agerjorden, og Povl Hansen meddeler i »Bidrag til Landbrugets Historie«, at »efter Beregning af v. Justi fandtes der alene paa Københavns og Frederiksborg Amter 2000 stille- staaende saakaldte Damme og endnu kanske 2 Gange saa mange andre mindre staaende Vande og Moradser«. Selv i Landets fremmeligere Egne, som Lolland-Falster, henlaa store frugtbare Lavninger udyrkede, fordi der ikke var tilstrækkelig naturligt Afløb for Vandet. Regeringen søgte tidligt at fremme Afledningen af skadeligt Vand. Tre Forordninger af 1758, 59 og 60 gav Amtmændene forskellige Forskrifter angaaende Oprensning af Aaer og paa-