Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
HEGNING
paa anden Mands Grund«. — Det har da ikke været overflødigt,
naar Selskabet endnu et godt Stykke ind i det 19. Aarhundrede
søgte at bidrage sit til Fremme af Hegning.
Det var Udskiftningen og Hegningen, som i væsentlig Grad
bidrog til, at paa mangfoldige Egne skiftede efterhaanden det
aabne Bondeland Karakter. Mange af de gamle, tæt sammen-
byggede Landsbyer nedlagtes, Gaarde og Huse opførtes enkelt-
vis spredte rundt om paa Markerne, og de levende Hegn hyg-
gede og lunede i Landskabet — som de gør det den Dag i Dag.
Derimod er mange af de med Flid og Møje opførte Jord- og
Stendiger nu sløjfede for at indvinde Land samt Sten til Bygge-
og Vejmateriale.
VANDAFLEDNING OG OPDYRKNING AF MOSER
OG ENGE.
Da Landvæsenskommissionen af 1757 blev nedsat, var en
af de Opgaver, der stilledes den, at overveje, hvorledes fælles
Aaer bedst kunde blive oprensede og fælles Moser og Moradser
lod sig udtørre til Ager og Eng. Man staar atter her overfor
et af de uheldige Forhold, som fulgte med Fællesskabet: de
skadelige Oversvømmelser, Aaerne afstedkom, de utallige Moser,
Moradser, Smaasøer, Kær og Pytter, der var til ingen Nytte eller
til ligefrem Skade. 57. St. Blicher (f. 1782) fortæller i sin Beskri-
velse af Viborg Amt, at han paa sin Fødebys Viums Marker
under sin Opvækst var vel bekendt med deres Hundrede Kær-
huller midt inde i Agerjorden, og Povl Hansen meddeler i »Bidrag
til Landbrugets Historie«, at »efter Beregning af v. Justi fandtes
der alene paa Københavns og Frederiksborg Amter 2000 stille-
staaende saakaldte Damme og endnu kanske 2 Gange saa
mange andre mindre staaende Vande og Moradser«. Selv i
Landets fremmeligere Egne, som Lolland-Falster, henlaa store
frugtbare Lavninger udyrkede, fordi der ikke var tilstrækkelig
naturligt Afløb for Vandet.
Regeringen søgte tidligt at fremme Afledningen af skadeligt
Vand. Tre Forordninger af 1758, 59 og 60 gav Amtmændene
forskellige Forskrifter angaaende Oprensning af Aaer og paa-