Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

HEGNING 109 hvad derom er erfaret og skrevet i Engelland og Tydskland, men især i Dannemark og i Hertugdømmerne, giver den grundigste Beregning over Nytten eller Tabet ved levende Hegn, og anden Guldmedaille eller 50 Rdlr. for den næst bedste derom skrevne Afhandling. Om end Hegningen kunde medføre de nævnte Ulemper, er det dog utvivlsomt, at det store Gode, den medførte: at skabe Markfred, langt overgik disse. Hvad det for Selskabet gjaldt om ved sit Arbejde for Hegningssagen var netop at gøre Land- mændene, smaa som store, opmærksomme paa Nødvendigheden af at holde deres Vintersædsmarker og de med Kløver besaaede Udlægsmarker beskyttede Efteraar, Vinter og Foraar mod Afgnavninger, Nedtrampen og Oprodning af Landsbyens Heste, Faar og Svin. Ogsaa her arbejdede Selskabet i god Fbrstaaelse med Regeringen, det banede hos Befolkningen Forstaaelsen af de Foranstaltninger, der stærkere og stærkere opmuntrede til at søge Markfreden gennemført, indtil Forordningen af 29. Oktober 1794 endelig gav bestemte Regler for Hegning og paabød, at enhver skulde holde sine Kreaturer paa sin egen Jord, og kom de ind paa Naboens Grund, havde denne Ret til Erstatning og Optagelsespenge. Ved disse Bestemmelser og ved de andre af Regeringen og Selskabet udfoldede Bestræbelser blev Tilstanden efterhaanden betydelig forbedret, særlig paa Fyn og Lolland-Falster, men til langt ind i det 19. Aarliundrede lød der dog stadig Klager over, at Forholdene sine Steder endnu lod meget tilbage at ønske. Eksempelvis kan anføres, at i den af Landhusholdningsselskabet 1843 udgivne Beskrivelse af Skanderborg Amt hedder det saaledes: »Den groveste Ufred hersker endnu paa mange Steder; det er endnu langt fra, at Bonden overalt er kommen til klar Erkjendelse af Markfredens Uundværlighed i ethvert velordnet Agerbrug; han tilskriver endnu Den, som med Lovens Hjælp vil haandhæve Fred for alleslags Kreaturer paa sine Jorder, uædle personlige Hensigter; han lønner Den, der ad lovlig Vei vil tvinge ham til hans eget Bedste, da Forestillinger med det Gode Intet udrette, med Had og Chikaner, ja, det er ikke uhørt, at han troer, der skeer et Indgreb i hans naturlige Ret, naar hans Kreaturer optages