Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HEGNING
109
hvad derom er erfaret og skrevet i Engelland og Tydskland, men
især i Dannemark og i Hertugdømmerne, giver den grundigste
Beregning over Nytten eller Tabet ved levende Hegn, og anden
Guldmedaille eller 50 Rdlr. for den næst bedste derom skrevne
Afhandling.
Om end Hegningen kunde medføre de nævnte Ulemper, er
det dog utvivlsomt, at det store Gode, den medførte: at skabe
Markfred, langt overgik disse. Hvad det for Selskabet gjaldt
om ved sit Arbejde for Hegningssagen var netop at gøre Land-
mændene, smaa som store, opmærksomme paa Nødvendigheden
af at holde deres Vintersædsmarker og de med Kløver besaaede
Udlægsmarker beskyttede Efteraar, Vinter og Foraar mod
Afgnavninger, Nedtrampen og Oprodning af Landsbyens Heste,
Faar og Svin. Ogsaa her arbejdede Selskabet i god Fbrstaaelse
med Regeringen, det banede hos Befolkningen Forstaaelsen af
de Foranstaltninger, der stærkere og stærkere opmuntrede til
at søge Markfreden gennemført, indtil Forordningen af 29.
Oktober 1794 endelig gav bestemte Regler for Hegning og
paabød, at enhver skulde holde sine Kreaturer paa sin egen
Jord, og kom de ind paa Naboens Grund, havde denne Ret
til Erstatning og Optagelsespenge. Ved disse Bestemmelser og
ved de andre af Regeringen og Selskabet udfoldede Bestræbelser
blev Tilstanden efterhaanden betydelig forbedret, særlig paa
Fyn og Lolland-Falster, men til langt ind i det 19. Aarliundrede
lød der dog stadig Klager over, at Forholdene sine Steder
endnu lod meget tilbage at ønske. Eksempelvis kan anføres,
at i den af Landhusholdningsselskabet 1843 udgivne Beskrivelse
af Skanderborg Amt hedder det saaledes: »Den groveste Ufred
hersker endnu paa mange Steder; det er endnu langt fra, at
Bonden overalt er kommen til klar Erkjendelse af Markfredens
Uundværlighed i ethvert velordnet Agerbrug; han tilskriver
endnu Den, som med Lovens Hjælp vil haandhæve Fred for
alleslags Kreaturer paa sine Jorder, uædle personlige Hensigter;
han lønner Den, der ad lovlig Vei vil tvinge ham til hans eget
Bedste, da Forestillinger med det Gode Intet udrette, med
Had og Chikaner, ja, det er ikke uhørt, at han troer, der skeer
et Indgreb i hans naturlige Ret, naar hans Kreaturer optages