Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
HEGNING
1781—82 35 Tdr. Ld. og opsatte 1020 Favne Stengærder,
medens 1783 Bymændene i en Landsby paa Fyn bortkørte
over 8000 Læs Sten fra Overdrevet, opførte 1016 Favne dob-
belte Stengærder og indvandt over 25 Tdr. Rugland, 1786 fik
Forpagteren paa Thestrup i Skanderborg Amt Præmie »for at
have med egne Folk og uden Hoveri opryddet omtrent 4000
store Sten, hvortil et Læs for 2 å 4 Bæster, foruden 1000 Læs
af mindre Størrelse, som er brugt til at sætte Stengjerder af,
og derved forbedret et Stykke Jord af 18 til 20 Tønder Land,
som aldrig har været dyrket eller brugt til andet end Over-
drev«, 1782 tilkendte Selskabet Gaardmændene i en Landsby
i Aalborghus Amt Præmie for at have sat 286 Favne Sten-
gærder »10 Kvarter høje og 2 Alen brede« o. s. v.
I de første tyve Aar uddelte Selskabet Præmier for Opsæt-
ning af ca. 35 Mil (264 km) Stengærder, heraf 13 Mil (98 km)
paa Fyn, 7 Mil (53 km) paa Sjælland og 7 i Jylland, 2 Mil (15 km)
paa Bornholm o. s. v., og i den følgende Snes Aar tilstod det
Præmier for mindst et lige saa stort Antal Mil. Samtidig blev
der opsat et langt større Antal Mil Stengærder, for hvilke der
ikke blev æsket Præmie. Saaledes fremhæves det eksempelvis
i »Tilskueren for Landvæsenet«, 1798, at »fra 1784 til 89 er
paa Frederiksborg og Cronborg Amter opsat 57.570 Favne
Steengjerder eller en Strækning af mere end 14 danske Mil.
Og Forstvæsenet har fra 1781 til 90 opsat 100.000 Favne eller
henved 25 danske Mile; Conferensraad Hansen har allene sat
paa sit Gods 20.000 Favne Steengjerder«.
I de første 40 Aar af sin Levetid udsatte Selskabet 3 teore-
tiske og 7 praktiske Prisopgaver vedrørende Hegning. Den sidste
af de teoretiske udsattes 1805 og lød saaledes:
Da man i de nyere Tider i adskillige Skrivter har draget i
Tvivl, om den Nytte, som Indgrøvtninger af Indhegninger med
levende Hegn, nu da Tøiring og Staldfoering bliver almindeligere,
bringe tilveje, opveier den Skade, disse Indhegninger have til
Følge, deels ved betydelig Jordspilde, deels ved at tiltrække
Insekter og Fugle, deels ved at forhindre Lufttræk og derved
giøre Indhøstningen vanskeligere, saa udsætter Selskabet sin
første Goldmedaille eller 100 Rdlr. for den, som, efter at have
veiet de forskiellige Grunde for og imod Sagen, og undersøgt