Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
HEGNING 107 at præmiere Opsætning af saadanne. Allerede i Aaret 1772 ud- satte det — først dog kun for Norges Vedkommende — Præmier for Stengærders Sætning »for derved at befordre Indhegningernes Varighed, Skovenes Besparelse og tillige saa vit mueligt en nyttig Steenrydning«, og i de følgende Aar modtog nogle norske Bønder Guldmedalje for Opsætning af Stengærder. 1776 ud- videdes Præmieringen til at omfatte ogsaa Island, Færøerne og Danmark, og der gaves nærmere Regler for, hvorledes Sel- skabet ønskede Gærderne opsatte. I Prisopgavens Formulering for Danmarks Vedkommende hed det, at Opgaven udsattes, fordi der ved flittig Stenrydning vilde kunne indvindes nogle Tusinde Tønder Sædeland, baade Bønder og Proprietærer kunde konkurrere til Præmierne, men de første behøvede kun at op- sætte halvt saa mange Favne Gærder som de sidste. For disses Vedkommende fik Opgaven følgende karakteristiske Tilføjelse: »I fald nogen Proprietær vilde konkurrere til disse Premier, da blev det fornødent, paa det Arbejdet med andres kunde sammenlignes, at Attesterne nøjagtigen beviiste, at intet Hoverie ved Steenenes Opbrækning af Jorden, Tilførsel til og Sætning i Gjerderne var forrettet«. I en Aarrække uddeltes der nu Me- daljer og Pengebelønninger for Opsætning af Stengærder, hvoraf en Del gik til Norge og nogle til Island og Færøerne. Formaalet med Udsættelsen af disse Præmier var ikke blot at vække Interessen for en forsvarlig Hegning, men ogsaa at skaffe Markerne ryddede for Sten. Det sidste Hensyn har maaske vejet fuldt saa meget som det første, thi Markerne var særlig i de stenrige Egne oversaaede med Sten, navnlig Udmarkerne og de Stykker af Overdrevene, som blev tagne ind under Dyrk- ning, efterhaanden som Gaardene blev udflyttede. Ofte krævede Stenrydningen store Udgifter og et vældigt Slid, og det frem- gaar af Landhusholdningsselskabets Præmielister, hvor stort det af de Præmierede udførte Arbejde var. Saaledes havde t. Eks. Bønderne i en fynsk Landsby i et Aar fjærnet 600 Læs Sten og taget 12 Tdr. Ld. ind til Dyrkning, paa Holbækegnen havde en Bonde opbrudt 200 Læs Sten og sat 60 Favne enkelte Sten- gærder og en anden havde i to Aar bortkørt 1500 Læs Sten fra sine Marker, Kancelliraad Lunn paa Knabstrup ryddede i