Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HEGNING
107
at præmiere Opsætning af saadanne. Allerede i Aaret 1772 ud-
satte det — først dog kun for Norges Vedkommende — Præmier
for Stengærders Sætning »for derved at befordre Indhegningernes
Varighed, Skovenes Besparelse og tillige saa vit mueligt en
nyttig Steenrydning«, og i de følgende Aar modtog nogle norske
Bønder Guldmedalje for Opsætning af Stengærder. 1776 ud-
videdes Præmieringen til at omfatte ogsaa Island, Færøerne
og Danmark, og der gaves nærmere Regler for, hvorledes Sel-
skabet ønskede Gærderne opsatte. I Prisopgavens Formulering
for Danmarks Vedkommende hed det, at Opgaven udsattes,
fordi der ved flittig Stenrydning vilde kunne indvindes nogle
Tusinde Tønder Sædeland, baade Bønder og Proprietærer kunde
konkurrere til Præmierne, men de første behøvede kun at op-
sætte halvt saa mange Favne Gærder som de sidste. For disses
Vedkommende fik Opgaven følgende karakteristiske Tilføjelse:
»I fald nogen Proprietær vilde konkurrere til disse Premier,
da blev det fornødent, paa det Arbejdet med andres kunde
sammenlignes, at Attesterne nøjagtigen beviiste, at intet Hoverie
ved Steenenes Opbrækning af Jorden, Tilførsel til og Sætning
i Gjerderne var forrettet«. I en Aarrække uddeltes der nu Me-
daljer og Pengebelønninger for Opsætning af Stengærder, hvoraf
en Del gik til Norge og nogle til Island og Færøerne.
Formaalet med Udsættelsen af disse Præmier var ikke blot
at vække Interessen for en forsvarlig Hegning, men ogsaa at
skaffe Markerne ryddede for Sten. Det sidste Hensyn har maaske
vejet fuldt saa meget som det første, thi Markerne var særlig
i de stenrige Egne oversaaede med Sten, navnlig Udmarkerne
og de Stykker af Overdrevene, som blev tagne ind under Dyrk-
ning, efterhaanden som Gaardene blev udflyttede. Ofte krævede
Stenrydningen store Udgifter og et vældigt Slid, og det frem-
gaar af Landhusholdningsselskabets Præmielister, hvor stort det
af de Præmierede udførte Arbejde var. Saaledes havde t. Eks.
Bønderne i en fynsk Landsby i et Aar fjærnet 600 Læs Sten
og taget 12 Tdr. Ld. ind til Dyrkning, paa Holbækegnen havde
en Bonde opbrudt 200 Læs Sten og sat 60 Favne enkelte Sten-
gærder og en anden havde i to Aar bortkørt 1500 Læs Sten
fra sine Marker, Kancelliraad Lunn paa Knabstrup ryddede i