Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
HEGNING
vælges. Unge Planter, opdragne af denne Vext til Gjerder, ere
de beqvemmeste, især om de ere fra en Plante-Skole i Nærværel-
sen. Slaaen-Tornen giver og et got levende Gjerde, men ej saa
fuldkomment som det forrige. Dens Rødder løber for langt og
bliver besværlige. Den skygger Græsvexten til Skade, og Insekter
opholder sig hos den i Mængde. Desuden er den skadelig for
Faar i Henseende til Uldens Finhed. Christtorn (Ilex aqvifolium)
giver et ypperligt Gjerde, men er langsom af Vext. Piletræets
Nytte til levende Gjerder er og bekjent. Det vilde Æble-Træe
hører og herhen, ej at tale om flere.
Ved Premiens Bedømmelse vil Hage- eller Hvid-Torns Gjer-
der, naar Omstændighederne er lige, faae Fortrin for alle andre
slags levende Gjerder, Christtorn undtagen, med mindre det
bliver beviisligt, at Jorden ej tillod Hage- eller Hvid-Tornens
Plantning paa det Sted, hvor Gjerdet, for hvilket Premie søges,
er opført.
Bemelte Premie vil Selskabet søge at igjentage.
Præmierne blev »igjentaget« i 36 Aar! De første blev ud-
delte i 1772 til Løjtnant Wildenrath paa Wellingegaard i Kol-
dinghus Amt for at have plantet 1300 Favne og til to Gaard-
mænd i samme Amt for Plantning af 808 og 200 Favne, 1773
uddeltes 5 Præmier, 1774 4, 1775 3 o. s. v. I alt blev der af
Selskabet i de første 40 Aar uddelt Præmier for Plantning af
ca. 215000 Favne (= 645000 Alen) levende Hegn her i Landet,
det vil sige en Strækning paa 54 Mil (407 km); heraf blev godt
Halvdelen eller 111.370 Favne (211 km) plantet paa Fyn, 66.714
Favne (128 km) i Jylland, 32.759 Favne (60 km) paa Sjælland,
280 Favne paa Lolland, 800 paa Falster, 2.204 paa Langeland
og 736 paa Bornholm. Det var altsaa Fyn, Danmarks Have,
der plantede de fleste levende Hegn, og indenfor Øen atter
særlig Hindsgavl Amt; Plantningsmaterialet var væsentligst
Hassel og Hvidtjørn, som blev opgravet i Skovene og udplantet
i Marskskellene. I Jylland brugte man mere Pil og Poppel,
saaledes bl. a. i Koldinghus Amt, hvor der i det nævnte Tids-
rum blev plantet ca. 45 km levende Hegn.
Blev Hegnene ikke plantede paa Volde eller langs med
Grøfter, var den Beskyttelse, de ydede Markerne mod løsgaa-
ende Kreaturer, ofte ikke saa stor som ønskelig; bedre var det
Ly, Stengærder frembød, og Selskabet begyndte da ogsaa snart