Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

120 FORBEDRING AF LANDBRUGSBYGNINGER mier, der dog ikke maatte overstige 100 Rdlr., med mindre Gaarden var opført paa et Overdrev. Ligeledes var mange Præster med i Arbejdet, de lod deres Præstegaarde ombygge og opmuntrede deres Sognebørn til at følge Eksemplet. Parallelt hermed gik de af Selskabet, mange Godsejere og Præster ud- foldede Bestræbelser for at vække Bondestandens Forstaaelse af den Betydning, som Gennemførelsen af større Renlighed og Hygge indendørs vilde have. Efterhaanden blev der nu Landet over rejst nye Vaanings- huse med brændte Mursten i Tavlerne paa Bindingsværket, Stuerne fik mange Steder Trægulv, i Køkken og Bryggers blev der lagt Stenbro, Gaardspladsen blev bropikket, nye Kostalde blev rejste og nogle saa rummelige, at der var Plads til to Rækker Køer med Hovederne mod hverandre i den fælles Fodergang, og ogsaa Staldene forsynedes med Stenbro o. s. v. Mange af vore gamle Bindingsværksgaarde stammer fra denne Tid, og de ejer en Soliditet, som ofte gør vor Tids Gaarde til Skamme. I dette Arbejde for at gøre Landbostandens Bygninger solidere, smukkere, sundere og lysere tog altsaa Landhusholdningssel- skabet interesseret Del. (Da Selskabet var blevet bekendt med, at man »i sydligere Lande« havde Erfaring for, at »Bygninger af Pisé eller stampet Jord koste mindre end enhver anden Bygningsart, at de ere lune, tørre og uforbrændelige«, ønskede det »denne Sags Vig- tighed for Nordboen paa Landet undersøgt, prøvet og bedømt fra alle Synspunkter« og udsatte derfor 1804 en Præmie for en fyldestgørende Redegørelse herfor. Forskellige sjællandske Gods- ejere som Baron og Amtmand v. Løvenschiold, Konferensraad Ryberg m. fl. gjorde Forsøg med Opførelsen af slige Bygnin- ger, men større praktisk Betydning har Sagen næppe haft.)