Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEAVLEN
125
ningen begyndte, varslede Daggry om lysere Tider. Fremra-
gende Landmænd forsøgte at udlægge Marken til Græsning
med Kløver, eller hvor denne ikke ret vilde trives med enkelte
Græsarter som Aim. Rajgræs, Graa og Aim. Hvene, Rap- og
Hundegræs, Draphavre, Blød Hejre og endnu nogle. Rødklø-
veren fik dog straks Forrangen, og ved Slutningen af det 18.
Aarhundrede var endnu kun Dyrkningen af den bleven mere
almindelig. Den tilfredsstillede Tidens Fordringer, den ved dens
Dyrkning bevirkede Forbedring af Græsmarken var efter Da-
tidens Angivelse saa stor, at 1 Td. Ld. udlagt med Rødkløver
kunde ernære det samme Antal Kreaturer og give lige saa meget
Hø som 6—8 Tdr. Ld. af Bymarken i det Aar, den henlaa til
Hvile.
I en lang Aarrække opmuntrede Landhusholdningsselskabet
ved Udsættelsen af Belønninger og paa anden Maade til Dyrk-
ning af Kløver og Græsarter. Ogsaa her var der Fordom at over-
vinde. Mange Bønder ansaa det for unødvendigt at saa Græs-
frø, de troede, at »Græs kommer af sig selv«. Dertil kom Frø
handelens lave Standpunkt, som gjorde det yderst besværligt
for Landmændene at faa rent, ægte og spiredygtigt Frø af Græs-
arter, som ikke dyrkedes paa Egnen. Ogsaa paa dette Forhold
havde Selskabet, som senere skal omtales, sin Opmærksomhed
rettet.
1 1776 udsatte Selskabet to Medaljer for de bedste Afhand-
linger, der belyste dels Fordelen af de hjemmevoksende eller
fremmede — som Lugerne, Esparcette, visse Kløverarter m. v. —
Foderurters Anvendelse i Kvægavlen, sammenlignet med de
Fordele, som Kornavlen frembød, dels Nytten af visse Rødders
og Roers Dyrkning paa Agrene til Kreaturernes Vinterfodring,
f. Eks. af gule Rødder, Pastinak, den engelske Turnips m. v.
Denne Opgave udsattes for Aarene 1776—95.
Og allerede 1778 begyndte Selskabet at uddele Belønninger
for Dyrkningen af Kløver, og det fortsatte hermed i mange Aar,
Belønninger uddeltes til Præster, som havde forsynet deres
Sognebørn med Kløverfrø, til enkelte Bønder og til samtlige
Gaardmænd i forskellige Landsbyer. Selv sendte Selskabet Klø-
verfrø til Norge samt til Island til Dyrkningsforsøg. Samme