Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

 124 PLANTEAVLEN Selskabets Virksomhed for de forskellige Grene indenfor Planteavlen formede sig i det væsentlige saaledes, som det er beskrevet i de følgende Afsnit. Græsmarksplanter. Før Fællesskabets Ophævelse var det dels de som vedvarende Græsgange henliggende Overdrev og dels den Tredjedel af Bymarken, Fælleden, som under Tre- vangsbruget hvert 3. Aar henlaa til Hvile, der hovedsagelig ydede Græs til Kreaturerne. Overdrevenes Beskaffenhed var for- skellig i de enkelte Landsdele — Lyngheder, Græssletter, Krat og Smaaskove —, og deres Vegetation rettede sig efter Jordens Beskaffenhed og Fugtighedsforholdene. Græsvæksten kunde om Foraaret og Forsommeren mange Steder være ingenlunde ringe, men før Set. Hansdag var alt som Regel tørret hen, og store Sværme af løsgaaende, forsultne Heste, Køer, Svin, Faar og Gæs søgte en kummerlig Føde paa de golde Overdrev, der hen paa Sommeren niere mindede om Ørkner end om Græsgange. Og dog var de, og Oldenskovene, uundværlige, hvis Gaardene skulde holdes ved Magt, thi de var en nødvendig Betingelse for Kreaturernes Sommerfodring. Med Vinterfodret stod det endnu daarligere til. Bønderne maatte jo sammen med Korntienden afgive en stor Del af Halmen, Græsmarker paa hvilke der kunde slaas Hø fandtes ikke, og kun hvor man havde store Enge, kunde man skaffe sig noget Vinterfoder. Som omtalt i Indledningen gik man derfor hen paa Efteraaret gærne til en større Nedslagt- ning, og Vinteren igennem suitefodrede man de tilbageblevne Kreaturer. — Paa den Tredjedel af Bymarken, som hvert 3. Aar henlaa til Hvile, udgjorde eenaarige Ukrudtsplanter Plantedæk- kets Hovedbestanddel; vel fandtes der en Del Græsarter, som paa Grund af Jordens mangelfulde Behandling aldrig blev ud- ryddede, og Frø af forskellige Græsser kunde fra Smaagrøfter og Jordstrimler føres ind over Agrene, men disse Arter kunde aldrig danne et tæt, frodigt Græsdække paa den udpinte Jord i den korte Tid, Marken henlaa til Græsning. Den mangelfulde Fodring indvirkede selvfølgelig paa Hus- dyrbestanden. Kreaturerne var smaa og uanseelige, og paa Over- drevene gik de mellem hverandre, saa det var umuligt at for- ædle Tillægget. Men da Fællesskabets Ophævelse og Udskift-