Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
PLANTEAVLEN 123 Leer, og slaaer det saa tæt som etLoegulv; atter der oven paa lægger man sædvanlig Steenbroe i Sand, hvorved man iagttager at give den en lille Heldning paa den ene Side, paa det at Vandet kan løbe af. Dybden bliver da ikke over et halv Quarter under det omliggende Jordsmon. Efter Møddingens Størrelse graver man neden for Affaldet et Hul 4 å 5 Alen i Fiirkant og 2 Alen dybt, murer det i Bunden og paa Siderne med brændte Steen og be- dækker det oven paa med en Lem. Dette Huls vigtigste Hensigt er at samle den fra Giødsken afløbende Vædske, som har den største frugtbargiørende Kraft. Det kommer siden an paa at aflægge Glødningen ordentlig og vel paa Møddingsstedet og formere den i Giødningshullet, saa godt som man kan. Endvidere kom Selskabet ind paa Gødningens Udførsel paa Møddingen og hvad der kan »nedkastes i Giødningshullet« som Tørvemuld, Tørveaske, Tang, Fejeskarn, Halm fra Kreaturerne o. s. v. Endnu før Udskiftningen ret kom i Gang, tilraadede Sel- skabet en anden Ordning af Driftssystemet, hvor en saadan lod sig gennemføre. Det hed f. Eks. i Almanakken for 1783: En fornuftig Jorddeling lægger Grunden til det heele lykkelige Agerbrug. Uden den spilder man det halve Arbejde, ja under- tiden næsten den heele Høst. . . . Den Maade, man her i Landet almindelig har inddelt sin Jord paa, nemlig i 3 Marker, er den slet- teste af alle . . da Jorden ikke bærer den Mængde Korn og Græs, som den efter sin naturlige Frugtbarhed kunde frembringe. For nu paa den nemmeste og mageligste Maade at komme til denne Inddeling, haver man intet andet at giøre end at deele sine 3 Marker, naar de ere nogenlunde lige, i sex, og at bestemme den halve Deel deraf til Hvile eller Høe-Avl, medens man driver den anden halve til Ager. Ved denne Inddeling vinder man strax meget. Thi da man nu bedre kan giødske og bearbejde den under Ploven værende Jord, som desuden har længere Hvile, saa kan det ikke feile, at det jo maae yttre sin frugtbargiørende Virkning paa Grø- den. Men Græsningen formeres og merkelig ved denne Leilighed. Endog Kleveren, den rigeste af alle Græsvexter, som man veed, voxer frodig i 3 Aar, faaer man ved denne Inddeling Leilighed til at avle i største Fuldkommenhed, saa det gavner i alle Henseender. Imidlertid er denne Deelingsmaade af Jorden dog ikke den aller- bedste. Selskabet anbefaler den derfor ikke uden som den lette- ste, hvor ingen bedre Inddeeling uden stor Vanskelighed eller Bekostning kan finde Sted.