Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868
Forfatter: H. Hertel
År: 1920
Forlag: August Bangs Boghandel
Sted: København
Sider: 426
UDK: 63(06)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTEAVLEN
129
der blev i flere af Selskabets Møder givet Meddelelse om Frem-
gangsmaaden ved Forædlingsarbejder, og særlig Opmærksom-
hed vakte en Beretning, Selskabet lod offentliggøre i Oetjono
miske Annalers 5. Bind om den vendsysselske Bonde Jens
Christensen Degn’s Dyrkning af det saakaldte Havregræs (Fransk
Rajgræs) og dennes Meddelelser om hans Fremgangsmaade
ved Dyrkningen af Fløj elsgræs, Bugtet Bonke, Rapgræs og
Graa Hvene (optagne i Selskabets Skrifter, nye Samling, I.B.,
S. 414—20). Denne udmærkede Bonde modtog 2 Guldmedaljer
og et Sølvbæger af Selskabet for denne Dyrkning og for Salg
eller Bortgiven af betydelige Mængder Frø, ligesom forskellige
andre fik Medalje »for indenlandske Frøarters Udsaaningft, »for
Fremelskning af Frø og Dyrkning af hidtil kun vildtvoxende
Frøplanter« o. s. v
Ved Udvalg og Indsamling af Frø fra Planter, som Hus-
dyrene satte Pris paa og kunde taale, og der tillige passede godt
til de forskellige Egne, opnaaede man at faa indført en Del
Græsmarksplanter til Dyrkning. Det var dog forholdsvis kun faa
Præmier, Selskabet uddelte i Henhold til den før nævnte Pris-
opgave: For indenlandske Græsarters Udsaaning og Dyrkning.
Grunden hertil var vel nok den, at Hovedinteressen sam-
lede sig om Kløveren, der var udmærket at anvende ved Som-
merstaldfodringen, og derfor, som det senere vil blive omtalt,
var Genstand for stor Opmærksomhed; nogen Betydning med
Hensyn til Græsfrøavlen har det maaske ogsaa haft, at man gik
ud fra, at hver Bonde her kunde hjælpe sig selv, og i de fleste
Tilfælde har Fremgangsmaaden vel nok været den, at Bønderne
har tærsket et eller flere Læs Agerhø og udsaaet Frøet uden at
gøre sig nogen Umage med Hensyn til Sortering og Rensning.
I det 18. Aarhundredes Midte var der gjort Forsøg paa at
dyrke Lucerne i forskellige Egne af Danmark, men der blev
senere Tavshed om Planten, fordi Forholdene endnu var den
lidet gunstige. Selskabet lod dog sin anden Agerdyrknings-
kommission afgive en Betænkning om Lucernen, om hvilken
det fremhævedes, at den ikke var tjenlig uden i et dertil udlagt
Stykke vel renset og gødet Jord, at den maatte saas
uden Blanding af Korn, ikke var skikket til Hø, men
Det kgl. danske Landhusholdningsselskab Historie.
9