Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

Forfatter: H. Hertel

År: 1920

Forlag: August Bangs Boghandel

Sted: København

Sider: 426

UDK: 63(06)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 456 Forrige Næste
PLANTEAVLEN 129 der blev i flere af Selskabets Møder givet Meddelelse om Frem- gangsmaaden ved Forædlingsarbejder, og særlig Opmærksom- hed vakte en Beretning, Selskabet lod offentliggøre i Oetjono miske Annalers 5. Bind om den vendsysselske Bonde Jens Christensen Degn’s Dyrkning af det saakaldte Havregræs (Fransk Rajgræs) og dennes Meddelelser om hans Fremgangsmaade ved Dyrkningen af Fløj elsgræs, Bugtet Bonke, Rapgræs og Graa Hvene (optagne i Selskabets Skrifter, nye Samling, I.B., S. 414—20). Denne udmærkede Bonde modtog 2 Guldmedaljer og et Sølvbæger af Selskabet for denne Dyrkning og for Salg eller Bortgiven af betydelige Mængder Frø, ligesom forskellige andre fik Medalje »for indenlandske Frøarters Udsaaningft, »for Fremelskning af Frø og Dyrkning af hidtil kun vildtvoxende Frøplanter« o. s. v Ved Udvalg og Indsamling af Frø fra Planter, som Hus- dyrene satte Pris paa og kunde taale, og der tillige passede godt til de forskellige Egne, opnaaede man at faa indført en Del Græsmarksplanter til Dyrkning. Det var dog forholdsvis kun faa Præmier, Selskabet uddelte i Henhold til den før nævnte Pris- opgave: For indenlandske Græsarters Udsaaning og Dyrkning. Grunden hertil var vel nok den, at Hovedinteressen sam- lede sig om Kløveren, der var udmærket at anvende ved Som- merstaldfodringen, og derfor, som det senere vil blive omtalt, var Genstand for stor Opmærksomhed; nogen Betydning med Hensyn til Græsfrøavlen har det maaske ogsaa haft, at man gik ud fra, at hver Bonde her kunde hjælpe sig selv, og i de fleste Tilfælde har Fremgangsmaaden vel nok været den, at Bønderne har tærsket et eller flere Læs Agerhø og udsaaet Frøet uden at gøre sig nogen Umage med Hensyn til Sortering og Rensning. I det 18. Aarhundredes Midte var der gjort Forsøg paa at dyrke Lucerne i forskellige Egne af Danmark, men der blev senere Tavshed om Planten, fordi Forholdene endnu var den lidet gunstige. Selskabet lod dog sin anden Agerdyrknings- kommission afgive en Betænkning om Lucernen, om hvilken det fremhævedes, at den ikke var tjenlig uden i et dertil udlagt Stykke vel renset og gødet Jord, at den maatte saas uden Blanding af Korn, ikke var skikket til Hø, men Det kgl. danske Landhusholdningsselskab Historie. 9