Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Historie I
Selskabets Historie i Tiden fra 1769 - 1868

 130 PLANTEAVLEN alene til Staldfoder. Noget bedre synes det at være gaaete med Esparsette, hvis Dyrkning af og til omtales i Præmielisterne. Det var først og fremmest Rødkløveren, Landmændene, Land- brugsforfatterne og Selskabet interesserede sig for, og det var navnlig for dens Udbredelse, Selskabet arbejdede ihærdigt. Blandt de Prisopgaver, Selskabet udsatte i det her omhand- lede Tidsrum, kan endnu nævnes de 2 teoretiske: »Om en botanisk- oekonomisk Beskrivelse af Græsarterne og Foderurterne« og »Om Rygten og Omgangen med Planter, som kan dempe Flyve- sanden« samt den praktiske »For Foderurters Dyrkning paa sandige Jorder«. Korn. I Indledningen er det omtalt, hvor ringe Kornets Foldudbytte gennemgaaende var. Bonden høstede i Alminde- lighed efter Udsæden 2x/2 højst 31/2 Fold Rug, 4 højst 6 Fold Byg og 3 å 4 Fold Havre. Rugen var den gamle, danske, mørkebrune, kortstraaede og smaakærnedeRug, en haardfør og nøjsom Plante. Bygget var seksradet, som bedre end det toradede egnede sig for et ublidt, stormfuldt Klima og modnedes tidlig. Af Havre dyrkede Bønderne mest den smalkornede, spidse, graalige saa kaldte gamle danske Havre. Hveden var som Regel den haard- føre og for Brand kun lidet udsatte brune danske Hvede. —Kor- nets Kvalitet var i og for sig ingenlunde ringe. Sæden var haard- før og nøjsom, og var den godt renset, var dens Vægt næsten lige saa stor som et Aarhundrede senere, og dog lød der idelige Kla- ger over Kvaliteten. Grundene hertil var flere. Kornet var i høj Grad urent, thi Markerne var befængte med Ukrudt, og Bonden brød sig ikke om at rense det, thi da Kornskatten og Tienden ydedes in natura, kom det ikke an paa Kvaliteten men paa Mængdeudbyttet. »Ogsaa Hejre og Klinte fylder i Skjæppen«. Fra 1735 havde Danmark Eneret paa at forsyne det sønden- fjeldske Norge med Korn, man fik et sikkert, for fremmed Kon- kurrence befriet Marked, hvad der medførte, at man ikke brød sig om Beskaffenheden af det Korn, som udførtes dertil, da Nordmændene var nødsaget til at spise, hvad de fik herfra. Mangfoldige Gange er Professor Olufsens Udtalelser om »det Tøjeri«, der sendtes til Norge, citerede. Bondens Handel med Købmanden var Tuskhandel, den første kom med sit Korn